Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Afbryder sin egen koncert

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 23/02/2016 - 10:52

Kunst & kultur

VIDEO: Alejandro Sanz gav koncert i weekenden, men da han pludselig fik øje på noget blandt publikum, smed han guitaren.

En af Spaniens helt store stjerner er Alejandro Sanz. Han spiller den ene udsolgte koncert efter den anden, og det er ikke kun i fædrelandet, at han er populær.

Og efter denne her episode er han nok ikke blevet mindre populær - særligt blandt kvinderne.

Sangeren Alejandro Sanz er lige nu på turné gennem Latinamerika for at promovere sit nye album, Sirope. Lørdag var turen kommet til byen Rosario.

Og som tilfældet jo er, blev koncerten foreviget på publikummernes mange mobilltelefoner, og derfor er øjeblikket, hvor Alejandro glemmer alt for at hjælpe en kvinde blevet udødeliggjort.

Den spanske musiker er midt i et nummer, da han åbenbart får øje på en mand blandt publikum, som slår eller rusker en kvinde. Og så ser Alejandro rødt. Han taget guitaren af, går ned fra scenen og direkte hen til manden, som han straks konfronterer.

Se videoen her:

Det gør man bare ikke!

- Det gør man ikke, det gør man ikke, råber han til manden i den hvide skjorte, og der er ikke skyggen af tvivl med hensyn til, hvad han har set.

Og Alejandro beder sine sikkerhedsfolk smide manden ud. Først derefter genoptager han koncerten.

- Undskyld at der lige gik lidt tid, men jeg hader bare vold særligt vold mod kvinder. Kvinder slår man bare ikke på, sagde Alejandro Sanz og fortsatte så musikken.

Siden har roserne væltet ned over ham på de sociale medier.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.