Alligevel til Kanarieøerne?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 12/09/2020 - 07:00
Coronavirus Klumme Rejser & oplevelser
KLUMME: Sidste år rejste 312.000 danskere til Kanarieøerne. Er du blandt dem, skal du måske ikke helt opgive alligevel i år.
“Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar.” Men hvad er dine risici ved en rejse?
De danske rejsearrangører har fjernet rejser til Kanarieøerne fra hylderne. Det gør i de samme øjeblik, som Udenrigsministeriet dømmer Spanien som orange land og derved fraråder alle ikke-nødvendige rejser til landet.
Ved samme lejlighed ændres vilkårene for rejseforsikringer tegnet i selskaber i Danmark, i det de nu ikke dækker skader forårsaget af corona og eksempelvis hjemtransport.
Det kan godt gøre mange nervøse.
I rejsevejledningerne hedder: “Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar.” Og derudover: “Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne i rejsevejledningerne.”
Smittesituationen på Kanarieøerne
Onsdag havde vi en uddybende artikel om smittetallene på De Kanariske Øer, hvor vi gennemgik udbredelsen på hver enkelt af de syv øer:
Sandheden om smittetallene på Kanarieøerne
Overordnet er konklusionen, at forskellene i udbredelsen på Kanarieøerne ikke er meget anderledes end i Danmark, hvor flere områder ligger langt over smittegrænsen på de 30, som Udenrigsministeriet har fastsat i sine rejsevejledninger. Som eksempel skulle både Odense og det meste af Storkøbenhavn være orange.
Det seneste nye er, at regeringens på De Kanariske Øer vil PCR-teste de rejsende både før afgang og ved ankomst, for at komme smitten til livs.
Kunsten at finde et fly
Fra gammel tid ligger der også en uskreven regel om, at flyselskaber undlader at flyve til orange lande. Den bliver dog ikke helt overholdt ikke - engang af SAS. Ryanair mere blæser på det.
Men fakta er, at antallet af pladser, der ellers var planlagt på internationale flyvninger til og fra Spanien i september og oktober, falder med 59,4 procent sammenlignet med de samme to måneder året før.
I morgen kigger vi på, hvilke muligheder der er.
Rejseforsikring
Hvis du vælger at træffe din egen beslutning og rejse til Kanarieøerne, er der først forskningsspørgsmålet. Der har regionsregeringen - som den eneste i Spanien - indført en supplerende forsikringsordning, der automatisk træder i kraft for alle turister i det øjeblik, hvor de indkvarterer sig i et godkendt turistlogi. Det sker samtidig med, at man bliver registreret hos politiet på hotellet eller i en godkendt feriebolig.
Forsikringen dækker hjemtransport, hvis det skulle blive nødvendigt og forlængelse af opholdet med op til 14 dage, hvis det skulle blive nødvendigt i en smittesituation.
Du kan læse mere om forsikringen her
Forsikringen er gratis for turisten. Derudover kommer man jo langt med sit blå sygesikringskort, der giver samme dækning som for en spansk statsborger.
Valg af område
Når man så langt, at de omstændigheder er OK for én, så bliver det næste at vælge et sted på Kanarieøerne, hvor man kan føle sig tryg.
Betyder smitteudbredelsen meget, skal man jo vælge et sted, hvor den er lav. Er man derimod indstillet på, at det hele handler om at holde lang afstand til alle og enhver og man holder sig væk steder med tætte grupperinger, så kan det måske være mindre vigtigt.
Måske kan det også være, at du er mest tryg ved at rejse til en anden destination på Kanarieøerne end du er vant til. Mange holder jo af at komme tilbage til det område, de kender så godt. Men det kan jo også give nye udfordringer og oplevelser.
I morgen bringer vi en artikel om rejsemål med lave smittetal. Vi ser både på de mulige flyrejser, kigger på hotelpriser, de mange gode golfbaner og spændende oplevelser.
Sidst mangler vi én vigtig ting
I Udenrigsministeriets rejsevejledning til Spanien hedder det: “Hvis du vælger at rejse til Spanien, opfordres du til at blive hjemme i 14 dage efter hjemkomst til Danmark.”
Det er ikke sjovt og især ikke, hvis man er ansat og selv skal betale for karantæneperioden - eller i det hele taget bare at tilbringe 14 dage hjemme.
Den regel hører til i historiebøgerne og derfor har Spanien i Dag på vores læseres vegne opfordret Sundheds- og Ældreministeriet til, at den bliver lavet om til noget tidssvarende. I dag er det 19 dage siden, vi stillede spørgsmålet og forslaget. Stadig uden svar.
Forslaget er ret simpelt og det samme, som man i dag anvender i Danmark ved smitteudbrud.
Karantænen skal kun tage den tid, som det tager at få taget to på hinanden negative PCR-tests, hvilket normalt tager 4-6 dage inklusive svar.
Den første test i lufthavnen, man vender hjem til i Danmark og den næste i det område man bor i.
I EU-Kommissionens nye forslag til ensartede rejsevejledninger for alle EU-landene, anbefaler man da også tests frem for karantæne.
LÆS: Vil have ens rejsevejledninger i EU
Læs med i morgen i “Kanarieøerne My Way” (Amigos). Måske kan du foretage din rejse billigere eller med flere oplevelser, end du plejer.
Her vil vi også omtale en dansk ejet rejsearrangør i Spanien, der har forslag til golfture på Kanarieøerne.
Vær opmærlsom på, at artiklen er IKKE nogen anbefaling af, at du sagtens kan rejse til Kanarieøerne, selvom Udenrigsministeriet fraråder det. Den er alene en orientering om, hvorledes du kan gennemføre en rejse, hvis du selv vælger at rejse på eget ansvar.
Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.
Torben Wilkenschildt
NB: Husk venligt, at nyhedsbrevet søndag kun sendes til vores Amigos.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.