Ambassaden holder ekstraordinært åbent
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 18/03/2020 - 07:00
Coronavirus Samfund og Politik
SAMFUND: I forbindelse med coronavirusset holder den danske ambassade i Madrid ekstra åbent.
Ambassaden holder ekstraordinært åben fra klokken 8:00 til 18:00, og det gælder også i weekenden.
Udenfor det nævnte tidsrum kan borgere, der har brug for akut assistance, kontakte Udenrigsministeriets Globale vagtcenter døgnet og året rundt på telefon +45 33 92 11 12 eller ambassaden på telefon +34 914 318 445.
Handelschefen i røret
Og alle kræfter er hevet ind. Da Spanien i Dag kontaktede ambassaden mandag, fik vi handelschef Lars Gadeholm i røret, der gav en lille opdate:
- Ja, alle sidder klar til at tage telefoner. Vi har indtil videre ingen oplysninger om lufthavne, der skulle lukke eller at Norwegian helt skulle holde op med at flyve, sagde han.
I øvrigt opfordrede han igen danskere til at rejse hjem til Danmark hurtigst muligt, hvis det er der, man har sin bopæl, men der er ikke umiddelbart udsigt til, at den danske stat vil hjælpe på den front med at sende særfly af sted.
- For øjeblikket, mens Spanien stadig er orange, er hjemrejse et privat anlæggende og altså ikke Udenrigsministeriets ansvar, siger han.
For danskere, der er bekymret for eventuel smittefare i lufthavnen, forsikrer han, at man roligt bør kunne bevæge sig derud:
- Lufthavnene har fuldstændigt styr på situationen og har taget alle forholdsregler.
Kan måske også interessere dig
Gadekampe i A Coruña
VIDEO: Tre anholdt og 13 betjente såret efter efter massedemonstration mod Abascals højrefløj.
Nye påbud til højhastighedstogene
VIDEO: Transportministeriets nødbremse: Strengere sikkerhedskrav rammer Madrid-Sevilla og Madrid-Málaga.
Spaniens vilde natur (3)
I dag får du de sidste 8 af Spaniens 16 nationalparker.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















