Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Estepona

Skrevet af Torben Wilkenschildt, søn, 03/01/2021 - 16:28

Amigos Lokal sider

LOKALSIDER: Denne side er skabt til, at Amigos med interesse for eller bolig i Estepona, kan udveksle gode råd og idéer med hinanden.

Initiativtageren til AMIGOS I ESTEPONA er Tina Sørensen, der selv har bolig i Estepona.

Tak til Tina!

Korte fakta om kommunen

Estepona Kommune har et befolkningstal på cirka 70.228 og strækker sig over et areal på 137,5 km2.

Borgmester i Estepona er José María García Urbano (PP-A). Kommunalbestyrelsen består af 25 medlememr (concejales).

Estepona ligger i Málaga Provinsen i regionen Andalusien

Tina skriver

Jeg kunne godt tænke mig en “ lokalside” om mit område/ kommune, hvor man kunne lægge anbefalinger til gode restauranter og gode udflugter/cykelture/gåture. Hvor man kunne udveksle erfaringer om gode lokale cykelsmede, elektrikere og blikkenslagere.

Jeg kender mit område nogenlunde, og har gode spanske naboer, som hjælper med stort og småt, men vores behov er ikke altid de samme og for mig ville det være skønt også at kunne få input fra andre danskere, som kender mit område. 

Måske en slags “det sker i Estepona” blandet med en “hjælpsom i Estepona” side, så når nogen får besøg og mangler et par ekstra cykler eller en barnevogn, så kan de måske låne min eller omvendt. 

Hvor man kunne høre om der er nogen, der skal en tur i Ikea eller til lufthavnen på mandag og måske vil køre med eller eller tage moster Anna med tilbage. Håber der er mulighed og interesse for dette og jeg vil glæde mig til, at vi forhåbentlig kan skabe et lille lokalt netværk til gavn og glæde for alle i Estepona og alle de andre områder, der ikke allerede har en lokalside.

Tryghed ved at skrive kommentarer

Der gælder samme regler for at ytre sig på denne side som alle andre steder hos Spanien i Dag. Man skal altid skrive pænt og med respekt for andre.

Spørg om noget, du gerne vil vide eller fortæl om noget, du gerne vil dele med andre: tip til spændende ture, listige steder, en særlig viden om områderne, som måske kun du kender…

Ja, hvad som helst. Det vil herfra være jer selv, Amigos, der former indholdet af siden.

Du skriver alt som Skriv kommentar lidt længere nede på siden. Hvis du spørger om noget, og nogen svarer dig, får du automatisk en email i din indbakke. Så går du ikke glip af noget.

Vær opmærksom på, at denne lokalside er tiltænkt dialog mellem Amigos i området og ikke som spørgsmål til Spanien i Dags redaktion. Derfor vil redaktionen alene betragte spørgsmål på denne side som værende til andre Amigos i området.

Husk, at det kun er Amigos der kan skrive og læse kommentarer på denne side.

Kommentarer

En dejlig restaurent med super sødt personale og ikke mindst lækker lækker mad. Restauranten hedder Le petit Paris og ligger på venstre side i rundkørslen ned til havnen.
Hej Tina!
Hvilket godt initiativ! Jeg er på!
Er der noget aktivt, jeg skal gøre for at blive medlem af siden, som jeg forstår kommer til at køre parallelt med Spanienidag ? Bh - Pernille

Hej Pernille

Nu hedder jeg ikke Tina men Torben, men jeg tillader mig at svare dig alligevel, selvom jeg ikke bor i Estepona men i Fuengirola.... Men det er mig, der har sat siden op.

Pernille, du skal ikke gøre noget for at være med her, det er du automatisk på dit glatte ansigt som Amiga..

Når Tina ikke svarer dig på din kommentar, skyldes det, at du ikke svarer på en kommentar skrevet af Tina. Når det kommer i gang får den, man har svaret automatisk en email. Ligesom du får nu efter mit svar på din kommentar...

Bedste hilsner T

Torben W

 

 

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.