Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Opret Amigos lokalt

Skrevet af Torben Wilkenschildt, søn, 03/01/2021 - 07:00

Amigos Lokal sider

MELLEM AMIGOS: Næppe var 2021 skudt ind, før der kom et 11. nytårsforsæt takket være Amigos.

- Vi savner kontakt med andre danske Amigos i vores lokalområde Estepona, skrev vores Amiga Tina Sørensen.

Tina spurgte om det eventuelt kunne være muligt for Spanien i Dag at administrere eksempelvis Facebook-sider i landets forskellige kommuner.

Tanken inspirerede straks. Tina havde fuldstændig ret i, at Amigos i de enkelte lokalområder - som eksempelvis kommuner - skulle kunne finde samlet information til hjælp for alle. En anbefaling af en god restaurant, en dejlig turoplevelse, gensidig hjælp ja, hvad som helst mellem himmel og jord.

Facebook duede dog ikke til formålet. Der er ikke altid fodslag mellem kommentarer dér og de krav, som Spanien i Dag stiller til kommentarer generelt på vores hjemmeside.

Her skal enhver kunne skrive uden at blive udskammet eller gjort til grin af andre. Det giver tryghed for at ytre sig. Til gengæld skal man selv overholde samme regler - og så må man ikke skrive “fakta”, der er grebet ud af den blå luft. Bare som eksempler.

Det viste sig, at vi hurtigt kunne få Tinas ønske om en lokalside for Estepona op at stå, så skulle du have interesse i Estepona, så kan du allerede nu skrive kommentarer på den.

Spørg om noget, som du gerne vil vide om Estepona eller giv et tip om noget, som du gerne vil dele med Andre

Klik for at åbne:

AMIGOS I ESTEPONA

AMIGOS I MIJAS_FUENGIROLA

Andre lokalsider?

Hvis du synes, at det vil være godt med en lokalside i din kommune - eventuelt flere sammen - så skriv til TW@spanienidag.es.

Så opretter vi den så hurtigt som muligt.

 

Kommentarer

Godskelov har man fravalgt Facebook som medie. FB er en fanklub og et popmedie uden lige. Desværre kan ikke alle lige se det, selv om der efterhånden er mange historier og dokumentarer om FB's skadelige virkninger.
Et glimrende forslag, og hvor er det vidunderligt at slippe for at det skal gennem FB, der jo er det rene wild west; moderereret af tilfældige med diverse ugennemsigtige standarder - og slet ikke et seriøst medie som Spanien i Dag værdigt - imo.
Det kunne da også være en idé for så vidt angår Almuñécar, omend der jo findes en del facebookgrupper i det område

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.