Amigos Para Siempre?

Gør mig en tjeneste! Start som det første videoen med sangen ‘Amigos Para Siempre’ skrevet af Andrew Lloyd Webber og sunget af Sarah Brightman og José Carreras i anledning af De Olympiske Lege i Barcelona i 1992.

Sangen giver den rette stemning til det, vi skal snakke om…

Jo, venskaber er - som ved OL - ganske typisk for den spanske befolkning, måske mere i syd end i nord.

Samhørigheden fejlede i hvert fald ikke noget under OL i 1992 mellem Spanien og Barcelona i Catalonien.

Historisk er det, at Spanien er ved at få den første koalitionsregering i demokratiets historie, hvis det ellers lykkes for Premierminister Pedro Sánchez at få den sammensat, og at de enkelte ministre vil aflægge det nødvendige løfte over for forfatningen og Kongen i næste uge.

For allerede i går kom der dårlig stemning mellem PSOE og Podemos, da Sánchez valgte at udnævne en fjerde vicepremierminister uden drøftelse med Pablo Iglesias (Podemos). Det kan nemlig svække hans position som allerede valgt vicepremierminister.

Om det er den rigtige koalitionsregering eller ej, er jo det store spørgsmål. Når man ser på valgresultatet fra den 10. november ville det store flertal i befolkningen have foretrukket et samarbejde mellem PSOE, PP og Ciudadanos.

Ukendt er det dog ikke, at de spanske politikere ikke ligefrem evner at gøre vælgernes ønsker til virkelighed.

Med PP’s klare afvisning af at ville hjælpe en PSOE-mindretalsregering til verden - naturligvis med betingelser for den efterfølgende politik - havde Sánchez faktisk ikke andre muligheder end at gå vejen med Podemos og søge støtte fra ERC, der ønsker Catalonien som republik, og andre mindre partier.

Det skete på betingelse af, at der bliver nedsat et forhandlingsbord til løsning af konflikten i Catalonien.

Mens de spanske vælgere gerne vil have fred og i øvrigt er dødtrætte af politikerne, er krigen allerede brudt ud. Eksempelvis lover Madrid Regionen at gå til Forfatningsdomstolen, hvis der bliver indført statslige begrænsninger på huslejerne, der er eksploderet gennem de seneste år.

Regeringsgrundlaget, som PSOE og Podemos er blevet enige om, vil blandt andet rette op på den sociale slagside, som fulgte i kølvandet på den økonomiske krise med start i 2008. 

Det var den 15. maj i 2011, at de berørte af krisen i protest slog lejr på flere centrale pladser rundt omkring i de spanske byer herunder 'Puerta del Sol' i Madrid under Pablo Iglesias’ ordførerskab. Det blev starten på Podemos’ politiske liv.

Flere måtte spænde livremmen ind og andre skifte til seler...

Under den økonomiske krise var arbejdsløsheden tårnhøj, og det fik mange veluddannede unge til at søge arbejde i udlandet og emigrere fra Spanien. Den nye regering vil have de unge hjem igen, fordi de er så vigtige for landets økonomi. Der skal være nogle, der kan tjene pengene til fremtidens pensioner.

Generelt hedder det i regeringsgrundlaget, at man vil forbedre sundhedssektoren, gøre pensioner mere retfærdige og give bedre vilkår for selvstændige og børnefamilier. Men der er også planer om, at kunne forbyde ferieboliger og indføre den nævnte statslige kontrol af huslejer.

Du kan læse hele regeringsgrundlaget her  (Hvis du er Premium-abonnent)

Hvis du ikke er Premium-abonnent kan du blive det her

Med en regering er Spanien blevet handlekraftig igen, ikke mindst fordi der nu kan vedtages et statsbudget og mange af de offentlige institutioner, der har ligget underdrejet - som eksempel Det spanske Turistkontor i Danmark.

Nogle vil uden tvivl hade den ny regering, andre vil elske den og andre igen måske være neutralt afventende. 

Under alle omstændigheder hænger den i en tynd tråd. For at kunne få flertal i Kongressen, kræver det ved hver afstemning, at ERC afholder sig fra at stemme eller stemmer for. Og prisen for det, er regeringens holdning til løsningen i Catalonien, hvor det sikkert kan forventes, at ERC vil gå planken ud.

Falder ERC-folkenes støtte væk - de er tungen på vægtskålen - falder vi tilbage til nyvalg, hvor PP sammen med både Vox og Ciudadanos ikke har en chance for at skabe flertal for en regering. Som det ser ud nu.

Jo, drømmen er da vist, at politikerne i højere grad kunne lære at blive amigos og afspejle befolkningens ønsker.

Igen hænger det så sammen med det stadigt gældende ‘partidiktatur’, hvor vælgerne ikke har mulighed for at stemme personligt og derved kunne smide dem ud, der ikke er amigos.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt

PS: Der er stadig nogle pladser ledige på vores ‘Amigo tur til Cádiz’ den 10. marts.