Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Anderledes velsignelse af dyr

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 19/01/2021 - 10:08

Traditioner

VIDEO: Hvert år i januar er der en særlig katolsk messe, hvor kæledyrene er i fokus. Men i år var det som med alt muligt andet noget anderledes.

Hvert år i januar kan du få styr på dine firbenede venners fremtid, når kæledyrene velsignes ved en særlig katolsk messe. Også i år, selvom det ikke var helt som normalt.

Søndag var det nemlig Sankt Antonius' Dag, som er dyrenes skytshelgen, og derfor kan kæledyrene komme i kirke og blive velsignet. Men som bekendt har corona ændret mange ting, og Sankt Antonius var ingen undtagelse.

Sognet San Pedro Apóstol i Benifaió, Valencia, ville ikke gå glip af muligheden for at fejre 'Sant Antoni', så man fejrede den traditionelle fest virtuelt gennem billeder og videoer.

Efter den traditionelle højmesse søndag blev billeder og videoer fra borgerne vist på to store skærme placeret over alteret, så sognepræsten kunne velsigne dyrene i San Antonios navn.

Andre steder var det begrænset til et par hundepatruljer fra Guardia Civil, der kom forbi alteret.

Normalt er det ellers noget, der tiltrækker store folkeskarer med alle deres forskellige mere eller mindre eksotiske kæledyr. Se bare her fra tidligere år:

Kæledyr i alle former og farver

Velsignelsen foregår hvert år den 17. januar omkring middagstid.

Ikke alle er lige vilde med traditionen

Kan man få mængderabat?

Normalt bliver kirker i alle større spanske byer belejret af kæledyr og deres ejere, der vil sikre, at Antonius holder hånden over den firbenede eller bevingede ven.

De fleste hunde bliver en smule forvirrede

... eller bare skræmt fra vid og sans

Selve velsignelsen foregår ved, at en katolsk præst messer ”Modtag denne velsignelse gennem Sankt Antonius” og stænker et par dråber vievand på dyret eller 'dusker' det med en kvist rosmarin.

Vievand skal der til

Alle slags er velkomne

I Madrid er dagen blevet fejret siden det 19. århundrede, og den fejres også i byerne langs Middelhavskysterne og i Burgos. Sankt Antonius giver dog også godt helbed til mennesker. Det kræver blot, at du køber en særlig Antonius-bolle, som du spiser den 17. januar året efter...

Ifølge traditionen skal bollen i mellemtiden være gemt i et skab nær en mønt. 

Antonius' dag fejres også i Rom

Kæledyrene møder nye venner

Nogle velsignelser fra tidligere år:

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.