Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Antonio Banderas' tøj hitter

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 09/08/2016 - 11:30

Kendte & kongelige

KENDTE: Skuespilleren Antonio Banderas har designet en tøjkollektion, og melder udsolgt af hvide poloer efter kun én dag.

I samarbejde med El Corte Inglés har Antonio Banderas designet en tøjkollektion, som nu er at finde på hylderne.

I går præsenterede han kollektionen i El Corte Ingés de Puerto Banús.

Det skriver Diariosur.es. 

Men hvis du vil have fingrene i tøjet, så skal du være hurtig. På bare et par timer blev den hvide polo, som Antonio Banderas bærer på billedet oven for, udsolgt.

Middelhavs-kollektion

Tøjkollektionen er inspireret af Middelhavet, fortæller Banderas.

Billeder fra Antonio Bandereas tøjlinje. 

Banderas siger, at kollektionen er bygget ud fra tre grundsten: Viden, respekt og ydmyghed for faget - kombineret med passion og kreativitet.

Efter 20 års kendskab til modeverdenen qua sin profession som skuespiller, fik han endelig skubbet til at forsøge sig med en tøjlinje.

Tilbage på skolebænken

Hans krav var bare, at det skulle være seriøst, og Banderas bestemte sig for at lære og tilegne sig mere viden om mode og design.

Derfor opsøgte han designskolen Saint Martins i London, der kunne tilbyde ham undervisning sideløbende med hans filmprojekter.

Målet med kollektionen var ikke at skabe en high fashion-kollektion. Derimod henvender den sig til den maskuline mand, der kan identificere sig med Banderas. 

Antonio Banderas lærer at håndtere en symaskine på designskole i London. 

Banderas ville gerne skabe en klassisk kollektion, der skiller sig lidt ud. 

Tøjet er lavet i samarbejde med den danske butik Selected. Selected er en del af den danske Bestseller-gruppe, som har deres spanske fabrik i Malaga.

Priserne ligger mellem 40 euro for en polo op til 400 euro for en jakke. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.