Artur Mas dømt for folkeafstemning
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 14/03/2017 - 09:42

Samfund og Politik
SAMFUND & POLITIK: Eks-præsident og medskyldige fik mildeste straf - men også dagbøder.
I går fik den tidligere præsident i Catalonien, Artur Mas, sin dom for at have stået i spidsen for den vejledende afstemning om uafhængighed den 9. november 2014, som i spanske medier omtales som 9N.
Den catalanske højesteret har frataget Artur Mas retten til at varetage et offentligt embede de næste to år, hvilket var den laveste straf, han kunne slippe afsted med som skyldig.
Anklageren gik efter ti år.
Derudover skal ex-præsidenten betale dagbøder på 100 euro i et helt år, altså 36.500 euro.
Ortega og Rigau også dømt
Den daværende vicepræsident, Joana Ortega, og undervisningsansvarlig i regionen, Irene Rigau, var også på anklagebænken for deres roller i den forfatningsstridige afstemning.
De har ligeledes fået frataget retten til at bestride et offentligt embede dog i henholdsvis 21 og 18 måneder, mens deres respektive bøder lyder på 30.000 og 24.000 euro.
Kan måske også interessere dig
På besøg hos Santos Cerdán i fængslet
Vækkeur klokken 7:30, plastbestik, brusebad i cellen, ingen mobiltelefon og forbrug på maksimalt 100 euro om ugen.
Dommer sigter tidligere spansk skatteminister for ulovligt at begunstige virksomheder
Cristóbal Montoro (PP) skulle angiveligt have fixet lovændringer for at få dem udviklet ″i overensstemmelse med hans kunders interesser″.
Amigos-tur til Kubrick i hovedstaden
WEEKEND: For et par uger siden skrev vi en artikel om en særudstilling i Madrid, og det fik et par Amigos ud af starthullerne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.