Atlanterhavs-regatta under opsejling
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 25/09/2020 - 10:45
Coronavirus Sport & hobby
SPORT: ARC 2020 er som så meget andet påvirket af corona, men regattaen er ikke aflyst, og nu begynder bådene at ankomme til Gran Canaria.
ARC 2020-regattaen holder fast i at blive gennemført og opretholder sin start over Atlanten fra Las Palmas de Gran Canaria den 22. november.
Godt nok at antallet af registrerede både reduceret til 100, men arrangementet er i det mindste ikke aflyst.
Organisationen samarbejder med byrådet i hovedstaden, Cabildo de Gran Canaria og havnemyndighederne i Las Palmas og at garantere, at alle forebyggelsesprotokoller for COVID 19 er til stede.
Det skriver Cabildo de Gran Canaria i en pressemeddelelse.
Ruten tager først feltet forbi øgruppen Kap Verde. Læs mere her
Marina Las Palmas er allerede nu begyndt at tage imod de første sejlbåde, der deltager i den 35. udgave af Atlanterhavsregattaen, Atlantic Rally for Cruisers, ARC. Det er en klassiker på byens agenda for nautiske begivenheder.
Det britiske selskab World Cruising Club organiserer regattaen.
Indtil videre har i alt seks sejlbåde lagt til kaj som de første, og resten af deltagerne ankommer i løbet af de kommende uger frem mod deadline den 18. oktober.
Selvom antallet af både i år er corona-begrænset, lover ARC, at det ikke bliver kedeligt med deltagelse af sejlbåde, der spænder fra 9,1 meter til over 30 meter.
23-årig eventyrer
Trods handicap er Natasha klar til at krydse Atlanten
Regattaen har også bekræftet deltagelsen af den prisvindende britiske sømand og eventyrer, Natasha Lambert, som vil sejle ombord på Blown Away-katamaranen, en Bavaria Nautitech Open 46.
Den 23-årige er spastisk lammet, og båden er derfor blevet specielt tilpasset hendes tur over Atlanterhavet, så hun kan styre med sit åndedræt og tungen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.