Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Bæredygtig julekrybbe

Skrevet af Kristoffer Olesen, tor, 20/12/2018 - 11:25

Rejser & oplevelser

VIDEO: Besøgende på verdensberømt akvarium kan nu nyde et ret så alternativt krybbespil, der er helt i tidens ånd.

'Oceanogràfic' i Valencia fejrer julen med et interessant samarbejde med kunstneren Rosa Montesa.

 

Sammen har de skabt et bæredygtigt krybbespil, som er bygget op fra bunden af genbrugsplast.

Krybbespillet er installeret til frit skue under vandet i den tropiske afdeling.

Tanken bag projektet er at skabe opmærksomhed omkring genbrugsplast og forureningen af verdenshavene.

Brandvarm plastik

Krybbespillet har selvfølgelig både Jomfru Maria, Josef og lille baby Jesus, men der er også blevet plads til masser af fisk, gopler og koraller.

Figurerne er inspireret af de farvede glasruder, som findes i mange kirker.

Montesa skaber sine figurer ved at opvarme gamle plastikflasker, så hun kan sammensmelte dem i forskellige farver og former.

Hun har ikke rørt hverken maling eller lim under produktionen, da den slags kemi hverken er velkommen på bunden af Oceanogràfics akvarier eller verdenshavene.

Parkens maskot, hvalrossen Walrus

Fri fantasi for de små

I juleferien kan de små selv få lov til at udfolde sig som plastikkunstnere i akvariet.

Under Montesas kyndige vejledning afholder akvariet nemlig en række værksteder, hvor børn kan lade fantasien få frit spil og forvandle gamle flasker til sommerfugle, søheste og hvad de ellers kan finde på.

Værkstederne har dog kun et begrænset antal pladser, så det kan nok godt betale sig at dukke op i god tid.

Hvis ungerne er for små til at lege med plastik, kan de i stedet score et billede med parkens maskot, Hvalrossen Walrus, eller belugahval-babyen Kylu.

Sådan ser den nuttede, lille beluga-baby ud

Se Montesa i aktion:

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.