Børn reddet fra oversvømmelser
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 11/05/2020 - 12:04
Samfund og Politik
VIDEO: Udflugt med mor endte ret dramatisk for to mindreårige børn. Heldigvis var Guardia Civil klar til at kaste sig i vandet.
Guardia Civil i El Barco i Ávila måtte springe til og få fisket to børn i land, efter de var blevet fanget i den stigende vandstand i Tormes-floden.
Enhedens særlige bjergredningstjeneste, GREIM, fik reddet de to børn på henholdsvis ni og 11 år i land. De var kommet i store problemer, efter deres mor havde taget dem med på tur.
Da vandstanden i floden pludselig steg voldsomt, blev det hurtigt tydeligt, at det var nødvendigt med hjælp fra eksperterne. Hverken børnenes mor eller en mand, der tilfældigt var kommet forbi, kunne hjælpe børnene ind til bredden.
Fanget midt i floden
Dramaet udspillede sig klokken 19:50 torsdag, da Alarmcentralen modtog en meddelelse om, at to mindreårige og en voksen var i nød og var blevet "fanget på en klippe midt i floden".
GREIM blev straks sendt til det område, hvor flere Guardia Civil-betjente fra La Horcajada allerede var ankommet sammen med frivillige fra Protección Civil og nysgerrige beboere fra El Barco.
Specialisterne så en mand, der stod på en klippe med de to mindreårige, mens moderen desperat forsøgte at komme derud, men uden held på grund afde voldsomme vandmængder.
GREIM-specialisterne fik via red og benhårdt arbejde adgang til de to børn og manden og fik reddet dem i land på få minutter. Se redningen her:
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.