Balearer kaldt til orden
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 27/10/2016 - 01:00
Samfund og Politik
SAMFUND: Mallorca og de andre øers krav om evig sommer bliver afvist kategorisk af regeringen.
Regeringen er kommet med sin reaktion på De Baleariske Øers krav om at droppe normaltid og så bare køre videre på sommertid: Glem det!
At skifte fra sommertid til normaltid er en obligatorisk EU-standard, og det kan man ikke bare sådan rende fra.
Industriministeriet udsendte tirsdag en skrivelse om de nærmere omstændigheder ved afslutningen af sommertid i den kommende weekend i overensstemmelse med EU-direktivet, der regulerer klokken for alle EU-medlemlandene.
Tirsdag formiddag underskrev det Baleariske Parlamentet enstemmigt en anmodning om at fortsætte med sommertid på øerne, da det anses for "logisk, rationelt og naturligt" i forhold til øernes geografiske placering og solens stilling.
Men nu minder ministeriet altså om, at direktivet er bindende for alle EU-medlemmer, og forklarer, at denne europæiske standard blev inkorporeret i spansk ret i en kongelig resolution per 1. marts 2002.
Det med at skrue urene frem og tilbage startede i 1974 i forbindelse med den første oliekrise, da flere lande besluttede at rykke urene for at udnytte sollyset optimalt og dermed spare på strømmen. Det resulterede i et direktiv i 1981, som siden blev fornyet hvert fjerde år, men siden 2001 har direktivet være tidsubestemt i EU.
Kan måske også interessere dig
INDSIGT CEUTA: Den økonomiske genvejsalliance i Nordafrika
Derfor kaster spansk erhvervsliv sig over det marokkanske marked .
LA VUELTA: Collado del Alguacil - Turen op i sofaen - Besøg på pølsefabrik
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Rejseforslag: Biarritz - San Sebastian - Bilbao - Picos de Europa - La Rioja - Ribera del Duero
Vores Amigos, Niels Erik og hustru, bad om redaktionens forslag til deres påtænkte rejse. Vi håber, at andre Amigos også kan få glæde af forslaget - helt eller delvist.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















