Balearerne sætter ny rekord
Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, tir, 02/01/2018 - 01:00
Samfund og Politik
TURISME: Vi elsker Mallorca og de andre baleariske øer, men hvornår er nok nok? Nu, mener nogle, og derfor skal der loft på antallet af turister.
Turismen på De Baleariske Øer sætter ny rekord, og fremgangen i turismen er så voldsom, at lokalregeringen nu siger stop.
Der skal indføres begrænsninger og uddeles skyhøje bøder for ulovlig udlejning af ferieboliger.
De populære ferieøer har i år haft den bedste sæson nogensinde med flere end 16 millioner turister, og Balearerne går frem på stort set alle turistmarkeder.
Det sker paradoksalt nok samtidig med, at der er rapporter om et storstilet politisk kaos i Instituttet for Turisme med to generaldirektører, tre ledere og en minister, der har trukket sig fra deres poster i de seneste to år.
Samtidig har økoskat og turisme-fobi også været på dagsordenen.
Men der skal mere til at standse turisterne fremmarch.
Kæmpe bøder
Fremgangen i turismen var faktisk så voldsom, at de lokale myndigheder har besluttet at sige stop.
Der skal loft på antallet af turister, og det er besluttet, at der ikke må være flere end 623.624 overnatningspladser på øerne.
Samtidig er der vedtaget en kraftig stigning i omfanget af bøder for ulovlig udlejning, som vil være på mellem 20.000 og 40.000 euro.
Udlejningsplatforme som Airbnb risikerer bøder på op til 400.000 euro, hvis de udlejer ikke-registrede boliger.
Airbnb tilbyder omkring 4.300 turistboliger på Mallorca.
Kan måske også interessere dig
Carlos Mazón har ikke taget afsked, vi har fældet ham sammen!
Demonstranter beklager den fungerende præsidents skammelige og løgnfulde tale: “Vi kræver ham i fængsel.”
Fra grisefest og sangria til aktive generations- og 'alene sammen'-ferier
Charterrejsen gennem tiden, lige nu og i fremtiden.
Lille spejl på væggen der…
WEEKEND: Guds Bro er blevet indlemmet i fint selskab på liste over Spaniens smukkeste landsbyer.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















