Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ballade tvinger pilot til landing

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 08/10/2019 - 10:45

Fly & trafik

VIDEO: Syv briter på vej mod Tenerife blev læsset af flyet i Portugal, da der udbrød ballade i luften.

Ferien var slut, før den begyndte for syv britiske mænd torsdag i sidste uge på en EasyJet-flyvning mellem Manchester og Tenerife.

En gruppe venner på polterabend kom op at skændes voldsomt inde i flyet med en gruppe på fire andre mænd og besætningsmedlemmer.

"Der er børn tilstede!"

De øvrige passagerer så lamslåede til, da to grupper begyndte at slå ud efter hinanden. Og som med alt andet i dag er hele dramaet blevet dokumenteret fra alle mulige vinkler, da flere passagerer satte mobilkameraet til at rulle:

Man kan tydeligt høre, at flere passagerer råber om, at “der er børn tilstede”, og “vis dog noget respekt”.

Vidner siger til avisen The Sun, at balladen brød ud cirka to timer efter start. 

- En kvinde kom i vejen, men en fyr spyttede hende i øjet. Det var meget oprørende, siger et vidne.

Flere gange lykkedes det at få de vrede passagerer splittet op og tilbage på pladserne, men igen blussede vreden op.

På et tidspunkt blev skænderiet så ophedet, at en af mændene angiveligt spyttede på en passager, der forsøgte at sætte en dæmper på tingene. 

Det fik piloten til at foretage en sikkerhedslanding i Faro, Portugal, hvor syv briter blev sat af og taget imod af politiet. 

To timer senere fortsatte flyet mod den oprindelige destination - syv mænd lettere...

De kan nu se frem til et retsligt efterspil, hvor de skal stå til ansvar for, at flyet måtte lande i utide. Ikke nogen billig fornøjelse.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.