Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Barcelona er blevet mindre populær

Skrevet af Pia Bruun, tir, 04/09/2018 - 09:43

Rejser & oplevelser

OPLEVELSER: Tokyo er toppen af byer, mens Rom er den smukkeste by og København den sikreste.

Madrid har fået bedre omdømme, mens Barcelona dumper syv trin på ranglisten over populære storbyer verden over.

Ranglisten er udarbejdet af City Reptrak 2018 og viser, at både terrorhandlingen i august 2017 og den politiske krise om catalansk uafhængighed har skadet hovedstadens omdømme, så Barcelona i år dykker syv pladser fra en ottende plads til en knap så attraktiv 15 plads.

Rapporten, der måler byernes omdømme, bygger på 12.044 svar fra borgere i Tyskland, Italien, Canada, Japan, USA, Storbritannien, Frankrig og Rusland i perioden mellem marts og april.

Evalueringen tager hensyn til livskvalitet, turisme, bymiljø, skønhed, kultur, fritid, finansiel stabilitet, vækstpotentiale, sikkerhed, transportnet, samt politiske og sociale institutioner. Den omfatter 56 byer.

Top 10

Kilde: City Reptrak 2018

Tokyos omdømme ligger i top på grund af de mest respekterede politikere, den mest effektive regering og de sikre omgivelser.

Blandt de øverste tyve er Madrid (76,1), som ligger på en 19. plads efter at have klatret to trin op af stigen. 

Den spanske hovedstad tiltrækker investorer, den er præget af finansiel stabilitet og har et potentiale for økonomisk vækst, siger rapporten.

Dårligst renommé

Bundskraberne blandt de 56 byer er Moskva (51,3), Kairo (51,6), Mexico City (52,6) New Delhi (54,7) og Istanbul (57,8)

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.