Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Barcelona Europas femte mest populære

Skrevet af Pia Bruun, man, 10/08/2015 - 01:00

Rejser & oplevelser

TURISME: Trods lokalpolitiske tiltag for at begrænse turismen er Barcelona mere populær en nogensinde før.

Barcelona er hot, og det er ikke kun høje sommertemperaturer, vi taler om.

Den catalanske hovedstads popularitet bliver ved med at stige, og den ligger nu som det femte mest populære europæiske rejsemål ifølge en rapport fra hotelbranchens rådgivningsgruppe BRIC Consulting.

Når det gælder antal overnatninger, ligger Barcelona lige bag London, Paris, Berlin og Rom, og før Madrid og Istanbul, viser undersøgelsen.

Spanierne flokkes i Madrid

Helt karakteristisk er det, at Barcelona hitter blandt udenlandske turister, med hele 80 procent af alle besøgende, mens det i Madrid er den anden vej rundt. Her kommer 60 procent af turisterne kommer fra andre dele af Spanien.

Og netop når det gælder Barcelonas fremtid som populær turistdestination, står den nyvalgte borgmester, Ada Colau, over for en stor opgave. Hun skal kombinere den stigende turisme med indbyggernes ønske om mindre turisme.

Der var 17,1 millioner overnatninger i den catalanske hovedstad sidste år, en fremgang på 3,7 procent i forhold til året før.

Det nye midlertidige stop for tilladelser til overnatningssteder, der blev indført af det nye venstreorienterede rådhus, har sat flere hotelprojekter på stand by.

Ville have gebyrer

Under det første arbejdsmøde med den catalanske regionsleder, Artur Mas, krævede Colau indførelse af et turistgebyr på alle hotelregninger i hele regionen.

Men det er ikke lige noget, der passer den catalanske selvstyreregering, og endnu mindre her hvor der er to måneder til regionsvalget.

Colau siger, at hun ønsker at 100 procent af de penge der kommer fra skatter på turisme i Barcelona skal gå til forbedringer i byen, i stedet for den nuværende 45 procent.

Inden Colau blev valgt som borgmester havde hun fremsat krav om grænser for turismen på grund af klager fra lokale beboere, der føler sig overrendt af turister.

De fleste turister i Barcelona kommer Frankrig, Storbritannien og USA. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.