Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Stort ansigtsløft i Barcelona

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 10/03/2016 - 01:00

Sport & hobby

SPORT: Den catalanske storklub vil modernisere sit legendariske stadion, Camp Nou, og det bliver bestemt ikke billigt.

De forsvarende spanske og europæiske mestre, FC Barcelona, har besluttet at forny og udvide sit nuværende stadion, Camp Nou. 

Stadionet, der allerede er det største i Europa, vil kunne huse 105.000 tilskuere, når det efter planen står klar i 2021, hvilket er en udvidelse på 6.000.

Et reelt ansigtsløft

Men det er faktisk ikke udvidelsen, der er det centrale i planen.

Camp Nou skal nemlig have et mere moderne look, som det blandt andet kan opleves på Wembley i London og Allianz Arena i München.

Ud ad til skal stadionet have et åbent og elegant look

Nikken Sekkei, et japansk arkitektur-firma, skal sammen med det catalanske arkitektur-firma Pascual og Ausió stå i spidsen for renoveringen.

De blev valgt foran seks andre kandidater af en jury bestående af højtstående medlemmer i klubben, lokale arkitekter og repræsentanter for Barcelona.

'Tidsløs og elegant'

På klubbens hjemmeside beskrives projektet for at være åbent, elegant, roligt, demokratisk og afspejlende for det tidsløse Middelhav.

- Det kommer til at skabe god dybde, skygger og gøre medlemmerne til facadens stjerner.

- Projektet garanterer en klar og sikker konstruktion, der ikke bryder med det normale miljø.

Sådan kommer en af tribunerne til at se ud 

- Det er kort sagt en unik løsning, der giver et godt sammenspil mellem tribunen og taget og giver en storslået hyldest til det stadion, der blev bygget af Francesc Mitjans i 1957.

FC Barcelona vil fortsat spille på Camp Nou under arbejdet. 

Opgraderingen forventes at koste knap 400 millioner euro. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.