Barsler med fedt-afgift
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 29/01/2020 - 12:28
Samfund og Politik
POLITIK: Vi kan åbenbart ikke selv finde ud af det, så nu skal dårlig livsstil korrigeres fra politisk side.
Den nye regering undersøger forhøjelse af moms på såkaldt ‘comida basura’ - affaldsmad. Det er det, vi kender som junkfood.
PSOEs og Podemos nye koalitionsregering undersøger nu muligheden for at indføre øgede afgifter på de mindre sunde fødevarer.
Det er præcis som vi kender det fra Danmark, hvor man for nogle år tilbage indførte den såkaldte sukkerskat.
Den nyindsatte Forbrugerminister, Alberto Garzón, fremlagde i sidste uge sit ønske om at gøre den usunde mad dyrere for forbrugerne ved at lægge ekstra skat på de fede, søde og forarbejdede varer.
Vil stoppe epidemi
- Vi vil reducere virkningen af junkfood ved at etablere klare forpligtelser for mærkning (…) samt en gennemgang af fødevarebeskatningen af ultraforarbejdet mad eller mad, der er meget rigt på fedt og sukker, siger han til LaSexta.
Målet er at knække kurven på den fedmeepidemi, der hærger i Spanien. I dag er omkring 25 procent af befolkningen er overvægtige, mens tallet i Danmark er på omkring 17.
Ikke overraskende har fødevarebranchen været hurtig til at vende tommelfingeren nedad og argumenterer, at der ikke findes nogen håndgribelige beviser på, at sådan et tiltag skulle hjælpe.
Billigere sund mad og drikke
Foranstaltningen var allerede på Podemos’ valgprogrammet, mens PSOE ikke rigtig har berørt emnet før. Det er altså helt klart en af de kompromisser, vi nok kommer til at se flere af i fremtiden, efter koalitionsregeringen blev konstitueret.
Mens ‘comida basura’ skal være dyrere, skal de gode varer til gengæld blive billigere. De nye planer sigter direkte mod at sænke momsen til den laveste sats på fire procent til et større antal ikke-alkoholholdige drikkevarer og friske og sunde fødevarer.
Kan måske også interessere dig
Højesteret løslader Cerdán efter fem måneder i fængsel
Dommeren anser risikoen for hans fjernelse af beviser for formindsket men tilbageholder hans pas og pålægger ham at møde hver 15. dag
Køb en elbil, renover boligen - hvad du kan gøre i årets sidste måned for at betale mindre i skat i 2026
Beslutninger som at øge indbetalingen til pensionsopsparingen, købet af en elbil eller energiforbedringer i hjemmet kan hjælpe med at sænke skatten.
Dronningens fødeby og datterens tronfølgertitel
Turen går denne gang til det grønne Asturien med Oviedo som hovedstad. Charmerende torve, romanske kirker og smukke middelalderbygninger.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















