Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Beckham sælger luksus-villa i Madrid 

Skrevet af Pia Bruun, fre, 28/08/2015 - 01:00

Kendte & kongelige

KENDTE: Efter at have ventet næsten et årti er det lykkedes fodboldikonet David Beckham at sælge sin luksusvilla i Madrid.

Fodboldstjernen købte det luksuriøse fem-værelses palæ i La Moraleja kvarteret for 4,2 millioner euro i 2005, og har nu solgt det for 5,8 millioner.

Krisen kom i vejen for et hurtig salg da Beckam flyttede fra Real Madrid til Los Angeles Galaxy. Men fodbold stjernen lider ikke lige frem af økonomiske problemer, så han besluttede at holde prisen og vente, til den rette køber dukkede op.

Overdådig luksus

40-årige David og hans 41-årige kone, tidligere spice-girl Victoria, købte huset med opvarmet swimmingpool, tennisbaner, fodboldbane og legeplads til børnene fra et fransk par og brugte 475.000 euro på at renovere det. Grunden er på 8.000 kvadratmeter.

Beckhams tid blev meget begrænset i Spanien. Han underskrev kontrakt i 2003, købte huset i 2005 men var her kun i fire fodbold sæsoner.

Ud over ejendommen i Moraleja lejede familien også to boliger i velhaverkvarteret Las Encinas og to andre i La Moraleja. Familien Beckham bor for tiden i London, men de har også ejendomme i Californien, Frankrig og i Dubai.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.