Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Bedre plads på strandene

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 18/03/2019 - 11:59

Rejser & oplevelser

TURISME: 25.000 færre skandinaver har besøgt De Kanariske Øer i årets første to måneder.

I årets første to måneder tog Gran Canaria imod langt færre skandinaver end samme periode sidste år. Det skete på trods af generel fremgang.

I alt ankom der 88.501 nordmænd, 88.303 svenskere og 43.540 danskere til Gran Canaria i januar og februar. De i lat 220.344 skandinaver lyder måske meget vildt, men det er faktisk 10,5 procent færre end i 2018.

I 2018 var antallet skandinaver i januar og februar 246.171, viser ny tal fra lufthavnsoperatøren Aena. Det vil sige, at der var en nedgang på 25.827 skandinaver.

Det skriver Canariajournalen.no

Spanierne redder resultatet

Faldet sker på trods af en generelt fremgang. I årets første to måneder blev der registreret i alt 7.333.962 passagerer i de kanariske lufthavne, hvilket var en fremgang på 1,2 i forhold til samme periode i 2018.

Det skriver Aena i en pressemeddelelse.

Men det er altså indenrigstrafikken, der hiver fremgangen i land. Indenrigsflyvningerne tegnede sig for de 2.484.066 passagerer, svarende til en stigning på 8,8 procent, mens de resterende 4.798.806 passagerer var på internationale flyvninger, svarende til et fald på 1,5 procent.

I alt blev der gennemført 68.530 flyvninger i perioden, svarende til en fremgang på 3,6 procent.

Vi er de største

Men da skandinaverne er den største turistgruppe på De Kanariske Øer næst efter spaniere, giver det kun mening, at antallet af danskere og vores naboer er faldet.

Der ankom 7.487 færre danskere i årets første to måneder, svarende til et fald på 14,7 procent, norske turister er gået tilbage med 2.085 svarende til et fald på 2,1 procent, mens antallet af svenskere er styrtdykket med 16.255, hvilket svarer til et fald på 15,6 procent.

Skandinavere udgjorde 30,5 procent af alle udlændinge på Gran Canaria i januar og februar, men hvis vi ser på nationalitet enkeltvis ser det sådan her ud:

Der ankom 410.001 spaniere, og dernæst tyskere med 188.511 ankomster, så 112.533 briter.

Norge er nummer tre efter tyskere og briter og tegnede sig for 12,3 procent af alle udenlandske turister, Sverige 12,2 procent, og vi danskere sad på seks procent.

Og vi er også godt begejstrede for de andre kanarieøer. Næsten 86.000 skandinaver rejste til Tenerife, nær ved 20.000 til Lanzarote, 22.238 skandinaver valgte Fuerteventura, mens La Palma tog imod 1.547 svenskere og 1.648 danskere og nul nordmænd. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.