Bedst i test: Pizza
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 27/05/2020 - 12:00
Penge & Forbrug
FORBRUG: Mange sniger sig i ny og næ til at smide en frysepizza i ovnen, men er der forskel på kvaliteten? Forbrugerforening har taget en tjekker...
Forbrugerforeningen OCU er igen gået i arbejdstøjet for os og har analyseret 16 forskellige færdiglavede pizzaer på markedet.
Vi ved alle, at der ikke ligefrem er tale om nogen slankemad, da de indeholder mange fedtstoffer, salt og tilsætningsstoffer, men alle kan have brug for noget let aftensmad af og til, så det bevæger vi os let henover i denne omgang.
Blandt de færdiglavede pizzaer med skinke og ost, OCU har set på, er de bedste Casa Tarradellas, Hacendado og Auchan. Blandt dem med fire forskellige slags ost kommer Casa Tarradellas og Carrefour ud i front.
Det er de to pizza-typer, der er mest populære.
Argumenterne for, at netop de fem er havnet i toppen, er, at de appellerer både til børn og voksne, er klar på få minutter og prisen er overkommelig.
Tarvelige råvarer
Inden man satte frysepizzaerne i ovnen, testede et panel af kokke kvaliteten af både skinke og ost, og dommen var negativ: hårde stykker tørt skinker og smagløs ost.
Måske netop fordi råmaterialet savner kvalitet, bruger producenterne mange tilsætnings- og smagsstoffer. Nogle produkter tæller flere end ti forskellige tilsætningsstoffer.
Der var dog to af ostepizzaerne, der hverken havde tilsætnings- og smagsstoffer nemlig Casa Tarradellas og Hacendado de Mercadona.
De bedste
Det endelige resultat af analysen, inklusive smagstesten, peger altså på Casa Tarradellas som den bedste skinkepizza. Den koster fra 2,59 til 2,66 euro og kan købes flere steder som i Hipercor, Carrefour og Día.
Mercadonas Hacendado til 1,99 euro og Alcampos Auchan til 1,85 euro kaldes for god kvalitet til god pris.
Blandt de fire ostepizzaer havner Casa Tarradellas i toppen, og den koster fra 2,59 til 2,66 euro, mens Carrefours til 1,99 euro på nummer to kategoriseres som gennemsnitskvalitet, men til en god pris.
Kan måske også interessere dig
Forbud mod prisstigninger på transport og basale varer ved naturkatastrofer
Forbrugerorganisation advarer om, at det er ulovligt at hæve priserne, når landet rammes af ulykker eller ekstreme hændelser.
Ny fiskeriaftale på Mallorca skaber stor lettelse
Endelig aftale om at fjerne kravet om obligatoriske fangstjournaler for fritidsfiskere på den populære ferieø.
Snart forvandles vintermørket til lys, musik, kultur og rørende traditioner - men nogle har tyvstartet
VIDEO: Fra Torreviejas saltdronninger til Madrids eventyrlige videomapping – julen i Spanien er meget mere end sol og strand.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















