Beslaglægger for en formue
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 10/07/2019 - 07:00
Krimi og katastrofe
VIDEO: Politiet har afsløret en butik, der havde hylderne proppet med piratkopier på trods af, at de kriminelle havde været ekstra snedige.
Guardia Civil har beslaglagt en ordentlig bunke falske Chanel-tasker. Havde der været tale om den ægte vare, havde de været 3,8 millioner euro værd.
I butikken, der ligger i Badalona, fandt politiet i alt 778 tasker og 346 punge, der alle var forfalskede Chanel-varer. Meningen var, at de skulle sælges på gaden af de ulovlige gadehandlere i Barcelona centrum.
Politiaktionen fandt sted onsdag den 3. juli, hvor folk fra skattemyndighederne også deltog og sammen skred til beslaglæggelse. Ved samme lejlighed anholdte man en 23-årig spansk statsborger, der er mistænkt for at have brudt patentloven.
Politiets mærkevare-eksperter kunne hurtigt konstatere, at både tasker og punge var piratkopier og beslaglagde hele bunken.
I originalversionerne har taskerne en markedsværdi på mellem 3.000 og 5.000 euro og pungene mellem 400 og 600 euro.
Og som man kan se på videoen, er de kriminelle ikke helt uden talenter. Eksempelvis skal man selv “knække” halvdelen af metallogoet af for at få det velkendte Chanel-mærke frem. Men den kode har politiet også knækket. Se bare her:
Kan måske også interessere dig
Sådan ser det private lokale ud, hvor Mazón spiste for 165 euro på DANA-dagen
Carlos Mazón og journalisten Maribel Vilaplana spiste frokost i et privat lokale på godt 12 kvadratmeter. Regningen lød på 165 euro, men tidspunktet for betalingen fremgår ikke.
Flyfabrik indviet - Sover piloter under flyvningen? - Mine-snusende rotter
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Uforglemmelig oplevelse, der kombinerer natur, kultur og gastronomi
Blomsterfestival: En hyldest til ferskentræerne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















