Betjent og læge ledede dopingring
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 21/09/2016 - 01:00
Krimi og katastrofe
KRIMI: 12 personer anholdt for ulovlig doping, kokain- og hashsmugling samt våbenbesiddelse.
I Asturien er tolv personer, deriblandt adskillige sportsfolk, blevet anholdt. Flere af de anholdte beskæftigede sig yderligere med kokain- og hashsmugling, hvor indehaveren af en helsekostforretning og flere ejere af motionscentre fungerede som kurerer.
Den involverede læge foretog de forbudte autotransfusioner uden at være uddannet til det gennem sit arbejde.
Policía Nacional har optrevlet en ring, der skaffede forbudte stoffer med henblik på salg til sportsfolk. Operationen resulterede i tolv anholdelser, deriblandt af flere amatørsportsfolk og de ansvarlige for organisationen, en mave-tarmlæge og en betjent fra Guardia Civil.
Læge uden erfaring
Ifølge oplysninger fra Direcccion General de la Policîa er anholdelserne en udløber af en anden operation mod doping - ‘Operation Stangspring’ - som blev gennemført i februar.
Denne ledte til arrestation af 15 personer, deriblandt olympiske ex-atleter som for eksempel den internationalt kendte atlet Pedro Pablo Nolet fra Asturien.
Ud fra det analyserede materiale er opdagerne kommet frem til, at mave-tarmlægen har behandlet skadede sportsfolk med no’et, som han selv kaldte ‘autotransfusioner’. Den forbudte behandling består i at ‘berige” patientens egen blodplasma for derefter at injicere den i det skadede område igen.
Til behandlingen brugte han et specielt maskineri, som krævede udskillelse af plasmaen fra patientens udsugede blod, noget som han ikke var uddannet eller vant til som mave-tarmlæge.
Ulovlig distribution
Undersøgelsen af denne læge førte efterforskerne til en anden person, et medlem af Guardia Civil, som sammen med lægen ledede organisationen, og som sørgede for at finde kunder til lægemidlerne og til behandlingen med den vækstberigede plasma.
Desuden beviste man, at han samarbejdede med de ansvarlige for forskellige træningslokaler i Asturien og indehaveren af en helsekostforretning, hvorfra man distribuerede anabolske steroider og anden medicin.
Stofferne blev fremskaffet på to forskellige måder. Den ‘engelske måde’ hvor en af de implicerede købte medikamenterne i England og derefter sendte dem med post til implicerede i organisationen, og den anden, hvor de henvendte sig direkte på apoteket med recepter fra lægen, som var den ene af lederne af organisationen.
Konfiskation
Politiets fund
Under efterforskningen fandt man også frem til, at en del af de implicerede i fremskaffelsen af de forbudte dopingstoffer desuden beskæftigede sig med smugling af euforiserende stoffer, i dette tilfælde kokain og hash. En af dem var den som pøvesmagte stoffet for at bedømme kvaliteten.
Udover de tolv tilbageholdte har man konfiskeret 110.000 doser medikamenter - 85 forskellige slags - beregnet på at forbedre sportspræstationer, samt fire større våben, 5.000 euro i kontanter, tolv kilo hash og 30 gram kokain.
Operationen gennemførtes ved et samarbejde mellem flere politienheder.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.