Betjent såret, over 600 udrykninger samt aflyste fly og tog
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 27/01/2025 - 07:00

Vejr og natur
Storm laver ballade - også i dag og i morgen.
Stormen Herminias ankomst til Spanien lavede allerede ballede i går, og det er ikke slut endnu.
Den ankom i går til Galicien, og den blev kun intensiveret i nattetimerne, og forårsagede allerede personskader i lokalsamfundet søndag, hvor en Guardia Civil-betjent blev kvæstet af et faldende træ. Derudover var der omkring 600 hændelser, som beredskabstjenesterne måtte rykke ud til, og aflyste fly og tog søndag.
En betjent fra Pontevedras trafikafdeling blev kvæstet søndag eftermiddag, da et træ faldt ned over ham, da han havde rykket ud til en hændelse efter klokken 15:00 på grund af et andet træs fald på AP-9 over Pontevedra-byen Vilaboa, og han måtte en tur på hospitalet, skriver 20Minutos.es
Det var - søndag aften - den eneste personskadehændelse i stormen, der ellers tvang myndigheederne til at rykke ud 589 gange, oplyser alarmtjenesten i Galicien.
De fleste af disse hændelser var relateret til træer og grene, der faldt ned på vejene, hvilket helt præcist udgjorde 277 tilfælde. Der har også været 53 situationer i forbindelse med nedfaldne kabler, 43 forskellige genstande på vejene, 28 jordskred og 82 indsatser fra beredskabshold for at undgå større risici.
Den mest berørte provins var A Coruña, hvor der blev registreret 252 hændelser, efterfulgt af Pontevedra med 216, Lugo med 96 og Ourense med 24.
Siden søndag morgen havde de dårlige vejrforhold påvirket flytrafikken i de tre galiciske lufthavne, især i Alvedro i A Coruña og Peinador i Vigo, hvor fly blev aflyst hele eftermiddagen, mens der var mange forsinkelser i Santiago-Rosalía de Castro-lufthavnen.
Togtrafikken blev også påvirket med indstillingen af mellemdistancetog mellem A Coruña og Ferrol og hændelser på Ferrol-Oviedo-forbindelsen.
Regionalregeringen udvidede i går det røde varsel for kyststorm for i dag og tirsdag gældende for A Coruña og kystområderne i Pontevedra.
Derudover er alle udendørs sportsaktiviteter indstillet i mange byer i Galicien, og parker og promenader er afspærret.
Stormen Herminia har allerede budt på ekstreme vejrfænomener som vindstød på 162,5 kilometer i timen i Punta Candieira, i Cedeira (A Coruña) og mere end 158 mm regn i Fontecada, Santa Comba, i provinsen A Coruña.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.