Betjente skadet ved ulovlig fest
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 25/01/2021 - 12:06
Coronavirus Krimi og katastrofe
VIDEO: Politiet måtte afbryde en privat fest, hvor flere end 20 mennesker var samlet. Men ikke alle var klar til at lukke festen fredeligt.
I weekenden fik politiet pludselig en lidt for spændende opgave med en flok unge lømler, der ikke gad at rette sig efter restriktionerne.
Det havde lejet en landejendom på Fuerteventura, skruet op for musikken og tilsvarende ned for hjerneaktiviteten.
Politiet smækkede håndjern på fem personer og har givet bøder til otte for overtrædelse af Covid-19-reglerne.
Den private fest foregik i El Cotillo, La Oliva, hvor flere end 20 personer festede løs.
Politiet havde fået et tip fra en borger om, at der var fest med et betydeligt antal deltagere.
Politiet kørte til stedet og kunne hurtigt konstatere, at der var godt gang i den med farvede lys og høj musik. Der var både voksne og mindreårige børn til stede.
Da betjentene forsøgte at sige til de tilstedeværende, at festen var forbudt og dermed slut, modtog de trusler og verbale angreb og at “skride fra stedet”, og nogle begyndte at kaste sten på politibilen. Ligeledes stablede de endda et bord og nogle stole i et forsøg på at lave en barrikade, så politiet ikke kunne komme ind. De råbte ting som "hvor er vores frihed", "I er slaver af regeringen” og ganske enkelt: Lorte-pandemi”...
I betragtning af fjendtligheden kom flere patruljer til stedet og sammen fik de styr på situationen med anholdelsen af fire mænd og en kvinde samt de otte bøder.
Ud over hærværk mod politibiler og udstyr kom også to af betjentene lettere til skade.
Flere stak dog af, mens den første patrulje ventede på forstærkning, så man udelukker ikke, at der kan komme flere sigtelser.
Se video fra aktionen her:
Kan måske også interessere dig
Sådan ser det private lokale ud, hvor Mazón spiste for 165 euro på DANA-dagen
Carlos Mazón og journalisten Maribel Vilaplana spiste frokost i et privat lokale på godt 12 kvadratmeter. Regningen lød på 165 euro, men tidspunktet for betalingen fremgår ikke.
Drømmen om nærbane til Marbella kan blive virkelighed
Regeringen flirter med en tunnel under motorvejen A-7.
Spanien Rundt med Kate & Peter (5)
WEEKEND: Velkommen til femte del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist på deres spændende tur gennem landet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















