Billige storbyferier
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 17/08/2015 - 01:00

Turisme
REJSER & OPLEVELSER: Sydeuropæiske hovedstæder ligger øde hen i august, når de lokale tager til kysterne for at holde ferie. Det betyder billige hotelpriser i byerne.
De turister, som ikke er bange for lidt varme, kan med fordel vælge en storbyferie i Sydeuropa nu. Der er både penge at spare, kortere kø ved seværdighederne, masser af plads ved cafébordene og mere plads at boltre sig på.
Hotelsøgemaskinen www.trivago.dk har taget en tjekker på de aktuelle hotelpriser i populære europæiske storbyer, og det ser slet ikke dumt ud.
Højdespringeneren – eller ”lavdespringeren” om man vil – er Paris, hvor priserne er faldet med hele 16,6 procent siden juli. Her slipper man i snit med 1.127 kroner for en overnatning for to personer på dobbeltværelse i august, mens det samme kostede 1.964 kr. i juli.
Men Spanien er også en del billigere. I Barcelona er prisforskellen dog til at overse. Her er det kun 4,4 procent billigere, men det har sin naturlige forklaring i, at der er kystlinje, som er med til at holde prisniveauet oppe. En overnatning koster nu 1.142 kroner mod 1.195 i juli.
En noget bedre deal kan du få, hvis valget falder på Madrid. Her er det hele 15,2 procent billigere i august i forhold til juli. Storby uden strand betyder masseflugt i august, når de lokale får ferie, og derfor den store prisforskel. Det samme er tilfældet i sydligere byer inde i landet som eksempelvis Sevilla og Granada, hvor du også kan score fede hotelværelser til billige penge.
Se de aktuelle hotelpriser fra Trivago her
Om trivago
På www.trivago.dk kan man sammenligne hotelpriser, så man let kan finde det ideelle hotel til den bedste pris. I gennemsnit sparer de rejsende 36 procent per booking ved at benytte trivago, oplyser firmaet. Over 900.000 hoteller og 140 millioner hotelanmeldelser fra hele verden er inkluderet i søgningerne på trivago.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.