Billigere at flyve
Skrevet af Pia Bruun, ons, 05/08/2015 - 10:41
Fly & trafik
FLY & REJSE: Det er blevet billigere at flyve til, fra og i Spanien i løbet af det seneste år.
Flypriserne til og fra det spanske fastland er faldet i gennemsnit med syv procent i løbet af det seneste år. Faktisk er prisen faldet med hele 13 procent siden 2013.
Det viser en undersøgelse foretaget af den globale søgemaskine Skyscanner ifølge 20.minutos.
Prisen på indenrigsflyvninger er faldt gennemsnitlig med én procent, men der er store forskelle regionerne imellem.
Rom og Paris
Prisen på fly fra Spanien til andre steder i Europa er faldet med gennemsnitligt ti procent.
Nogle af de mest populære, europæiske destinationer, hvor turisterne har nydt godt af en nedgang i flypriserne, er Rom, som er blevet 14 procent billigere og Paris med 11 procent.
De eneste europæiske flyvninger, der er blevet dyrere i løbet af de seneste to år, er London og Amsterdam, hvor prisen er steget med henholdsvis én og syv procent.
Biligere indenrigs
Når det gælder indenrigsflyvning, er der sket nogle store prisfald på flyvninger til nogle af de mest populære destinationer.
Det er blevet 13 procent billigere at flyve til Palma de Mallorca, mens prisen for en tur til Madrid er faldet med ti procent.
Der er også billige flybilletter til Barcelona, men her er priserne steget med gennemsnitligt ni procent.
Flypriserne til Ibiza er faldet med seks procent i løbet af de seneste to år.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.