Billund-Spanien: Hvad nu?

I denne lørdagsklumme ser jeg lidt nærmere på situationen i Billund, efter Ryanair lukkede basen i nat. Jeg undrer mig også over, hvorfor den danske fagbevægelse ikke har blokeret for lavtlønsansatte østeuropæeres lastvognskørsel i Danmark.

Bluff?

84.469 jyders årlige transport til Spanien røg med Ryanairs varsel om lukning af ruterne til Málaga og Tenerife.

Eller er det bluff fra Ryanairs side? Vil selskabet i stedet bare lave omvendte flyvninger fra deres baser i Spanien?

Der er sat et foreløbigt punktum i kampen mellem Ryanair og de danske fagforeninger. LOs næstformand, Lizette Risgaard, jubler over, at fagbevægelsen så afgjort har vundet slaget.

Her kan du læse Lizette Risgaards 'sejstale', der dog samtidig garanterer, at der ikke vil blive iværksat aktioner mod Ryanair i Danmark, så længe flyene opererer fra udenlandske baser.

Dyrere for dig og mig

Det kommer selvfølgelig ikke som nogen voldsomt stor overraskelse, men rejsebranchen kan slet ikke få armene ned af bar begejstring:

- Generelt har der været en usund overkapacitet om vinteren ud af Billund til for eksempel Tenerife. Da Ryanair trækker sig ud af det rejsemål, vil det nok blive mere balanceret, siger Jan Vendelbo, direktør for Spies, til CHECK-IN.dk.

Samme opfattelse har man hos konkurrenten Bravo Tours.

- Det giver bedre plads til os andre og et mere sundt og stabilt marked, siger direktør Peder Hornshøj fra Bravo Tours.

Et sundt og stabilt marked - oversat til dansk - betyder højere priser for forbrugerne.

Jyderne taber

Og uden at tage stilling til hvorvidt Ryanair eller LO har ret, er det selvfølgelig jyderne, der i første omgang er taberne. Ingen direkte flyvninger til Spanien til vinter, nødvendigt med mellemlandinger, længere rejsetid og højere priser.

Gennem læsernes kommentarer på vores hjemmeside kan vi se, er jyderne delte i sagen om lukningen af basen i Billund: Nogle er smaddersure på fagbeværelsen, og andre glæder sig over, at Ryanair er blevet smidt ud.

- Erfaringen viser, at der så bare kommer nye operatører, har Lizette Risgaard udtalt.

Men det er ikke bare lige så let, har Billund Lufthavns direktør, Kjeld Zacho Jørgensen, forklaret. Han udelukker heller ikke, at Ryanairs exit fra Billund kan koste arbejdspladser.

LÆS OGSÅ: Nu stivner smilet hos Ryanair

Flyselskaberne udnytter deres flåder næsten til bristepunktet og har således ikke bare lige stående fly, som de kan sætte ind på Billund-ruter. Samtidig skal man tænke på, at økonomien på Billund-ruter måske ikke er den mest eftertragtede at løbe efter. 

Ny aktør på banen?

I går kom det frem, at Primera Air som det første selskab har vist interesse for at overtage nogle af Ryanairs ruter. Det drejer sig om Tenerife, Málaga, Mallorca, Kreta og Barcelona. Alle destinationer, som Ryanair i øjeblikket flyver til fra Billund Lufthavn.

Primera Air består af to forskellige flyselskaber og ejes af islandske Primera Travel Group, der også ejer Bravo Tours.

Primera Air Nordic er indregistreret i Letland med fire Boeing 737-800 med en gennemsnitsalder på 11,5 år. Primera Air Scandinavia er indregistreret i Danmark med to Boeing 737-700 og to Boeing 737-800, der har en gennemsnitsalder på 13,5 år.

Direktør fra Bravo Tours, Peder Hornshøj, oplyser, at Primera Air har en kapacitet på 14 til 16 ekstra flyvninger om ugen og er i stand til at øge, hvis behovet skulle vise sig.

Aktør eller ny provokatør?

Men Primera Air er såmænd også kendt for at have ballade med fagforeningerne. Selskabet havde base i Stockholm Arlanda-lufthavnen, hvor det krævede, at personalet skulle gå 23 procent ned i løn og arbejde 26 procent mere.

Ikke overraskende stejlede personalet over den udmelding, og Primera Air valgte at lukke basen og overføre flyet til selskabet i Letland, der blev etableret i august 2014. Som det fremgår ovenstående har selskabet nu flyttet i alt fire fly til Letland.

Tanken ligger nær, at Norwegian måske melder sig på start- og landingsbanen i Billund. Ikke med base, men med ‘omvendte flyvninger’ fra selskabets baser i Spanien. Så er økonomien også på plads, da besætningerne på disse fly er spansk ansatte og uden for Lizette Risgaards rækkevidde.

Kæmp for danske langturschauffører

For nylig talte jeg med en ven i transportbranchen. Udgangspunktet var en snak om arbejdskampen mod Ryanair, men hurtigt drog min ven en parallel til transportbranchen i Danmark:

- Du kan i dag stort set ikke finde én dansk langturschauffør, sagde han.

De danske vogmandsforretninger indregistrerer deres trækkere i østeuropæiske lande. Ikke forbi vognene er billigere der, men fordi det gør det legalt at ansætte chaufførerne dér. Og det til helt andre lønninger end hos folkene i Lizette Risgaards fold.

Allerede i 2012 var fire ud af fem eksportlastbiler på udenlandske nummerplader. Rumænske plader er meget populære, for her kan vognmændene slippe med at betale chaufførerne cirka 11.000 kroner om måneder, mens de danske skal have omkring 35.000 kroner. I de øvrige østeuropæiske lande ligger gennemsnitslønnen på cirka 17.000 kroner.

Ifølge overenskomsten mellem 3F og DI i 2015 er døgnbetalingen for en eksportchauffør med mere end ni måneders anciennitet 1.444,21 kroner inklusive rejsegodtgørelse.

EUs indførelse af de såkaldte cabotageregler i 2009 fik også antallet af danske chauffører til at rasle ned. Siden 2008 har flere end 8.000 danske chauffører mistet deres job.

Transportkørsel i Danmark

Nu bliver det lige lidt teknisk. Udgangspunktet i EU-reglerne er, at en udenlandsk lastbil fra et andet EU-land har ret til at køre tre ture inden for syv dage efter aflæsning af det indgående internationale læs.

Det er således det internationale, grænseoverskridende læs, der giver adgang til at køre cabotagekørsel i Danmark. Derudover er der mulighed for at køre én cabotagetur i Danmark, hvis man f.eks. har afleveret et internationalt læs til Sverige eller et andet EU-land, såfremt cabotageturen er afsluttet inden for de syv dage efter aflæsning af det internationale læs og senest tre dage efter, lastbilen er kørt tom ind i Danmark (kilde: DI-transport).

Putter vi vinger på reglerne svarer det til, at Ryanair flyver ind til Billund fra en udenlandsk base og derefter flyver indenrigsflyvning i Danmark efter vognmændenes cabotageregler.

Cabotagereglerne fortolkes i øvrigt ikke ens i de forskellige EU-lande, og det har da også givet en del ballade.

Hvad mener du?

Det er jo ikke nyt, at virksomheder placerer produktion der, hvor omkostningerne er lavest. Sådan har det altid været - også i Danmark.

Som udgangspunkt har jeg ikke nogen mening om, hvorvidt Danmark skal fastholde sin arbejdsmarkedsmodel eller ej.

Jeg forstår også godt, at Arbejdsretten gav fagforeningerne medhold i, at de kunne starte aktioner mod Ryanair. Havde de ikke gjort det - men eventuelt bedt EU udtale sig i sagen - ville næste skridt have været at nedlægge Arbejdsretten.

Det jeg ikke forstår er, hvad forskellen er på en pilot og en langturschauffør, og hvordan det til sammenligning kan lade sig gøre, at omkring 4.000 lastvogne drøner rundt i Danmark med chauffører, som ikke har dansk overenskomst.

Jeg spurgte vores kloge journalist på redaktionen, Simon Pallesen:

- Det kan være et spørgsmål om kapacitet hos fagforeningerne. Det vil være umuligt at blokere for hver enkelt lastbil, der kører rundt i Danmark. Lettere er det at blokere Ryanairs fly, der kun holder i lufthavnene i København og Billund.

Hvad mener du?

------

På redaktionen håber vi selvfølgelig, at der hurtigt kommer godt nyt om jydernes fortsatte muligheder for at komme til Spanien på en let og økonomisk måde.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt