Blæsende, men lunt
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 29/09/2021 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: I dag bliver præget af lidt mere vind i håret, og nogle får lidt dryp af og til. Det bliver dog fortsat dejligt lunt.
I dag advares der om perioder med kraftig vind i Empordà og på De Kanariske Øer.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
.jpg)
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Skyet eller overskyet i perioder over de nordlige egne af Galicien, nordvestkysten og Navarra med mulighed for lette byger.
Skyet himmel over resten af den nordlige tredjedel af halvøen. Først lavtliggende skydække med enkelte højtliggende skyer over resten af halvøen, men i løbet af dagen bliver det mere og mere overskyet i Middelhavsområdet - herunder Balearerne - med enkelte byger til den østlige halvdel af Catalonien, og enkelte svage og isolerede byger i Pyrenæerne, De Iberiske Randbjerge, området omkring Kap Nao og på Balearerne.
På De Kanariske Øer er det overskyet over de nordlige, højtliggende områder - måske med lidt svag regn. Ellers bare overskyet af og til på de østlige øer og letskyet himmel over resten.
Dagstemperaturerne vil stige i den vestlige del af Andalusien og Galicien og falde på den nordøstlige del af halvøen, Balearerne og De Kanariske Øer. Nattemperaturerne vil falde en smule over hele linjen.
.jpg)
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet eller klart vejr afbrudt af enkelte perioder med lavthængende skyer sidst på dagen ved kysten. Morgendis ved Middelhavskysten og måske nogle tågebanker.
Temperaturer med små ændringer på 26 til 30 grader og 14 til 19 i nat. Svag vind fra skiftende retninger med tendens til østenvind om eftermiddagen.
Gran Canaria
I den nordlige halvdel af øen skiftevis skyet og overskyet midt på dagen ledsaget af sandsynlighed for lejlighedsvise lette byger. Letskyet eller klart på resten af øen.
Temperaturerne falder til 22 til 26 grader. Vind fra nordøst, som er friskest på de nordvestlige og sydøstlige kanter med lokale meget kraftige vindstød. Overvejende briser på sydvestsiden.
Alicante-provinsen
Letskyet i starten af dagen, men med tiltagende skydække fra midt på dagen. Der kan falde let regn i nord i de centrale timer.
Temperaturerne er uændrede eller svagt faldende til 25 til 29 grader og 15 til 19 i nat. Let vind fra skiftende retninger dog med tendens til at komme fra øst og friske lidt op i perioder ved kysten.
Kan måske også interessere dig
Den spanske ombudsmand i spidsen for historisk opgør: 317 sager om misbrug i kirken under lup
15 eksperter skal sikre retfærdighed for kirkens ofre i Spanien underledels af ombudsmand Ángel Gabilondo.
Lysets kyst - lige rundt om hjørnet
Costa de la Luz - ″Lysets kyst″ - er nok noget af det nærmeste, vi kan komme det danske Vesterhav, når det er bedst.
Alpujarra de la Sierra med historiske rødder
Introduktion af den lille kommune, der er beliggende i Granada Provinsen i det sydøstlige Spanien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















