Blæst, sol og regn
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 20/04/2020 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Vi starter igen ugen med noget ustadigt vejr, men i det mindste ser det ud til, at temperaturerne er en smule på vej opad i Valencia-området.
Lokalt tung og vedvarende nedbør i Catalonien, på De Baleariske Øer og muligvis også i Castellón og Aragón, mens der varsles perioder med stærk vestenvind i Strædet og langs kysten af Alborán.
Frem til klokken 18 i aften er dele af Andalusien i næsthøjeste alarm på grund af oprørt hav og blæst, så der blive godt med rusk rundt omkring.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
På den nordøstlige del af halvøen og De Baleariske Øer forventes skyet himmel og perioder med overskyet og nedbør lejlighedsvis ledsaget af torden, som også kan nå Valencia Regionen, Baskerlandet og det nordlige Navarra.
Nedbøren vil lokalt være tung og vedvarende i Catalonien, på De Baleariske Øer og muligvis også i områder af Aragón og i de tidlige timer i Castellón.
En ny Atlanterhavsfront medføre en gradvis stigning i skydækket på den atlantiske side af halvøen med regn i dagens anden halvdel i Andalusien, Extremadura og de indre egne.
Spredte og lejlighedsvise byger kan også forekomme i andre områder af halvøen, dog hovedsageligt i eftermiddag og i bjergområder.
Der forventes ikke nedbør i den sydøstlige del af Castilla-La Mancha og det sydlige af Levante-området.
På De Kanariske Øer er overskyet i perioder med mulighed for let regn i nord.
Risiko for nogle tågebanker om morgenen i det indre af Galicien, Cantabrien og de nordlige, indre egne.
Stigende dagstemperaturer i den sydlige del af Levante-området, mens de falder på den sydvestlige del af halvøen og De Baleariske Øer. Nætterne bliver lidt køligere i det indre af fastlandet.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Skyet til overskyet himmel med byger, der trækker ind fra vest til øst i slutningen af dagen. Faldende temperaturer på 15 til 23 grader og otte til 15 i nat. Lejlighedsvis stærk vestenvind.
Gran Canaria
Skyet himmel, men efterhånden tendens til overskyet med byger, der breder sig fra vest til øst i slutningen af dagen. Faldende temperaturer på 18 til 24 grader. Lejlighedsvis stærk vestenvind.
Alicante-provinsen
Skyet himmel eller perioder med overskyet. I de tidlige morgentimer sandsynlighed for nedbør på nordkysten, der lejlighedsvis bliver ledsaget af torden.
Minimumstemperaturer med få ændringer og stigende maksimumtemperaturer - særligt ved kysten. Dermed havner vi på 21 til 26 grader og 12 til 15 i nat. Let vind fra vest og nordvest i de indre egne, der i perioder frisker op, men man ved kysten slipper med svag til moderat vind fra skiftende retninger dog overvejende fra syd.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.