Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Blå vin hitter

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 26/07/2016 - 01:00

Penge & Forbrug

MAD & VIN: Hvis du skulle vælge mellem rødvin og blå vin, giver din beslutning sig selv, men det har ikke forhindret en gruppe unge vineksperter i have stor succes med deres zafir-blå udgave.

Sidste sommer eksperimenterede et hold unge mennesker med en helt ny form for vin, der i hvert på udseendet vil skræmme en del væk.

Vineksperterne havde nemlig udviklet en blå vin kaldt ‘GiK Live’ ved at blande røde og hvide druer fra Spanien og Frankrig kombineret med et naturligt pigment fundet i drue-skræl.

Ikke til vinkendere

De unges mål var at skabe en vin, der ikke var fokuseret på smag og præferencer for vinkendere, men snarere en ”helt normal vin fremstillet til kreative og dristige mennesker.”

- Vi ønskede at skabe en sød og god vin, som er i harmoni med en omskiftelig verden, og vinindustrien har brug for lidt fornyelse, siger en talsmand for firmaet.

GiK-vinen har i modsætning til mange andre traditionelle vine ingen regler. Den kan nydes når som helst - med eller uden mad.

Vin-skaberne har faktisk haft så meget succes, at de siden lanceringen for et år siden har solgt 80.000 flasker, og at vinen høster mange roser for dens smag, skriver onthepulse.es.

Meget sød

Vinen har en unik, sød smag, selvom den ikke indeholder noget ekstra tilsat sukker. I en blindtest sidste år gættede kun én forsøgsperson, at der tale om vin.

Du kan se en video af smagstesten herunder.

Holdet bag GiK består af seks personer alle i tyverne og fra El Bierzo i León-provinsen, Castilla y León. Ingen af dem havde nogen erfaring med vinfremstilling, før de påbegyndte projektet i samarbejde med Baskerlandet Universitet.

Vinen indeholder 11,5 procent alkohol og koster ti euro per flaske, men kan fås billigere, hvis du køber flere af gangen. Du kan finde ud af mere ved at klikke her.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.