Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Blodig weekend

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 05/10/2015 - 12:51

Fly & trafik

TRAFIK: Hele 40 køretøjer var involveret i et sammenstød, der lukkede motorvej i to timer og kvæstede 16. I alt ni mennesker er døde på vejene denne weekend.

I løbet af oktober måneds første weekend mistede ni mennesker livet, og heraf var de tre motorcyklister. Det oplyser de spanske trafikmyndigheder, DGT.

Søndag var den værste dag, hvor fem mennesker mistede livet og tre blev kvæstet. De andre fire dødsofre mistede livet lørdag. Fredag var der ingen omkomne.

En af ulykkerne skete i Nuevo Baztán, Madrid, hvor én omkom og en blev alvorligt kvæstet

Otte af dødsulykkerne skete ved frakørsler. Fire af køretøjerne var over 10 år gamle. Med weekendens ofre er der nu i alt 851 mennesker, der er omkommet på vejene i Spanien i dag. Det skriver El Mundo.

40 stødte sammen

Weekendens mest omfattende ulykke foregik søndag i Valladolid, Castilla y León, hvor hele 40 køretøjer var involveret. Det skriver Lainformacion.com

Et held, at ingen omkom i denne ulykke

På mirakuløs vis var der ingen, der omkom, og kun 15 blev kvæstet. A-6 var lukket i to timer, indtil myndighederne igen fik styr på situationen.

Ni mennesker måtte en tur med ambulance til det regionale hospital i Medina del Campo.

Masse-kollisionen skete klokken 15:26 og var tilsyneladende forårsaget af ekstremt ringe sigtbarhed på grund af stærk vind, der havde hvirvlet sand op i luften.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.