Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Boligbrand i centrum

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 08/07/2019 - 11:57

Krimi og katastrofe

BRAND: Fire brave betjente tøvede ikke, da de trængte ind i bygning, der stod i flammer. Alle beboere blev reddet ud - deriblandt en to-årig med røgforgiftning.

Tidligt søndag opstod der en lejlighedsbrand i Madrid i Calle Joaquín María López 41.

Kun takket være fire vanvittigt modige betjente fra Policía Nacional slap alle beboere med livet i behold.

Betjentene tøvede ikke med at trænge ind i det indre af bygningen, der lå i flammer, og det muliggjorde evakueringen af ​​alle. 

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

I bygningen var der blandt andre en toårig baby, der sammen med sine forældre blev hjulpet ud og fik behandling for røgforgiftning.

Også de fire betjente og to andre beboere fik behandling for mild røgforgiftning.

Nøgen og forvirret

Branden, der opstod omkring klokken et natten til søndag i en lejlighed på anden sal i Chamberí-kvarteret i Madrid. 

Branden genererede en stor røgsky, der kunne ses langt derfor.

Da betjentene ankom til stedet, konstaterede de, at røg-mængden nærmest mindskede sigtbarheden til lig nul. Alligevel tøvede de ikke med at trænge ind i bygningen. 

På anden etage ved døren til lejligheden, hvor ilden var begyndt, mødte de en nøgen og desorienteret mand med klare symptomer på røgforgiftning. Den 25-årige mand var aldrig kommet ud ved egen hjælp, men politiet formåede at få ham gelejdet ud under store vanskeligheder.

Inde i bygningen lød der stadig råb om hjælp, så betjentene løb igen derind. 

På grund af den intense røgudvikling begyndte politiet at blinke med deres lommelygter for at signalere udvejen til dem, der fortsat var fanget i infernoet.

Takket være den strategi lykkedes det at få alle sikkert ud af bygningen. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.