Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sådan udvikler boligmarkedet sig i 2016

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 12/01/2016 - 12:27

Bolig

BOLIG: Fire eksperter kommer med deres spådomme for udviklingen på det spanske boligmarked i det nye år.

Økonomiske nøgletal har være positive i et stykke tid, og nogle områder af boligmarkedet har også vist tegn på bedring, men hvordan bliver boligåret 2016?

Avisen El Mundo har talt med fire eksperter, der giver deres bud.

Ekspertpanelet består af Gonzalo Bernardos, der er økonom ved Barcelona Universitet, José García Montalvo, professor i økonomi ved Pompeu Fabra universitetet i Barcelona, Julio Gil, formand for 'Fundación de Estudios Inmobiliarios' og Luis Ruiz Bartolomé, der er partner i investeringsselskabet Certus Capital.

Fælles optimisme

Overordnet set er de fire enige om, at de positive tendenser, der blev set på boligmarkedet i slutningen af 2015, vil fortsætte i år.

De er dog uenige om, hvor godt det kommer til at gå.

Gonzalo Bernardos er den mest optimistiske af eksperterne. Han forventer, at priserne vil stige med omkring 12 procent, men at der i de større byer kan komme prisstigninger på helt op til 30 procent.

Julio Gil er noget mere forsigtig i sin prognose. Han forventer et boligmarked med meget forskellige prisudviklinger afhængig af beliggenheden.

- Jeg tror ikke, det er godt med for høj vækst, fordi fundamentet ikke er specielt stærk, siger han til El Mundo.

Storbyer og Kysten trækker læsset

Investoren Luis Ruiz Bartolomé ligger sig et sted i midten. Han regner med at priserne stiger med mellem tre og fem procent på landsplan.

Hvis man spørger José García Montalvo, skal vi også regne med prisstigninger, og det bliver især i Madrid, Barcelona og langs Kysten i Málaga-området. Her forventer at boligerne i disse områder kommer til at stige mellem fem og ti procent.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.