Bombetrussel på Ryanair-fly
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 09/05/2016 - 01:00
Fly & trafik
KRIMI: Mand blev nægtet øl, og det næste øjeblik løb han igennem flyet og truede med at sprænge en bombe.
Mand er blevet anholdt for at råbe bombetrusler på et Ryanair-fly, da personalt afviste hans ønske om en øl.
Flyet var på vej fra Tenerife til Santiago de Compostela i Nordspanien torsdag aften, og klokken 20:30 kort inden landingen, skete hændelsen.
Det skriver The Local.
Råbte utallige bombetrusler
Manden fløj op fra sædet og spurtede ned af midtergangen i flyet, mens han råbte ”Der er en bombe! Den eksploderer!,” skriver den lokale avis El Correo Gallego.
Adskillige passagerer har bekræftet, at manden råbte: ”Jeg vil detonere en bombe, fordi de ikke serverer mig en øl.”
Det irske lavprisselskab bekræftede episoden kort efter.
- I går anmodede Ryanair Fly 1123 fra Tenerife Syd til Santiago, om alarmberedskab i Santiago Lufthavn på grund af en hændelse ombord, siger til en talsmand for lufthavnsoperatøren Aena til The Local.
- Alarmen blev aktiveret, og da flyet landede klokken 21:23, blev det mødt af politiet, og alarmen blev afblæst klokken 21:50,” forklarer talsmanden.
Anholdt med det samme
Flyet landede i et område af lufthavnen, der var langt væk fra terminalen af ”sikkerhedsmæssige årsager”, og manden blev med det samme anholdt af politiet.
Flere af passagererne var tydeligt rystede ved ankomsten, og de blev bedt om at forblive på deres pladser, indtil manden var blevet pågrebet.
- Personalet på flyet fra Tenerife til Santiago bad om politi-assistance før landingen, efter en passager blev meget forstyrrende under rejsen. Han blev sidenhen anholdt af politiet, bekræfter Ryanair i en meddelelse til The Local.
- Vi tillader ingen aggressiv adfærd og sikkerheden for vores kunder, personale og fly er vores første-prioritet. Nu er det op til politiet, hvad der skal ske.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.