Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Bonussystem med gratis flyrejser

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 13/04/2016 - 10:30

Fly & trafik

FLY & TRANSPORT: Ryanair bliver finere og finere. Bedre benplads og snart wifi ombord. Og så kan du endda rejse dig til gratis billet.

I går annoncerede Ryanair i Dublin, at lavprisselskabet vil øge pladsen mellem sæderækkerne og installere digitale servicer for passagererne inden for de næste 12 måneder.

Men ikke nok med det. Også priserne for at få bagage med bliver sat ned, og samtidig indfører Ryanair et bonus-system, hvor du får en gratis returrejse for hver 12 købte flybilletter.

De nye tiltag er tredje fase af Ryanairs program “Bliver hele tiden bedre” - på spansk "Siempre Mejorado" - der blev introduceret i 2014. 

I programmets første to år koncentrerede Ryanair sig om at forbedre de eksisterende servicer, som passagerne var stærkt utilfredse med, og som medførte en jævn strøm af klager.

- Nu drejer det sig om at fremme den digitale udvikling og skabe fornyelser, sagde Ryanairs markedschef, Kenny Jacobs, under gårsdagens pressekonference.

Kenny Jacobs henviste blandt andet til det nye interiør i flyene, hvor sæderne er blevet smallere, men benpladsen længere.

'Et klik'

En ny applikation giver passageren mulighed for at skrive en kommentar på sin mobiltelefon i realtid om sin oplevelse ombord.

På landjorden giver applikationen giver også mulighed for - med ‘et klik’ - at betale billetten og foretage auto check-in med boardingpas.

Der vil også blive indført større fleksibilitet i billetterne, der er købt på ‘Business Plus’. 

- Vores konstante indsats for at forbedre servicen for passagerne gennem de seneste to år har givet en rekord-stigning i antallet af passagerer, sluttede Kenny Jacobs og tilføjede:

- Vi har nået 106 millioner passagerer, og det eneste, der ikke har ændret sig, er vores lave priser og store udbud af destinationer.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.