Boom i boliglån
Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, man, 02/07/2018 - 01:00
Bolig
BOLIG: Lav rente og smag for spanske musten kan tydeligt spores i nye tal fra Statistisk Institut.
Antallet af boliglån steg i april i år til 28.724. Det er hele 34,2 procent flere end i samme måned i 2017.
Det viser nye tal fra Statistisk Institut, INE.
Tallene falder helt i tråd med den betydelige stigning i boligsalget, der blev registreret i samme måned.
Det er det største fremskridt siden november 2016.
- Tallene bekræfter, at vi er på vej mod en genopretning af boligmarkedet, siger Ferran Font, leder af studier om udviklingen på boligmarkedet hos pisos.com.
Sød fremtid
Den gennemsnitlige rentesats for boliglån lå i april på 2,67 procent mod 3,20 procent i samme måned 2017.
- Det er tal, der tegner en" sød" fremtid for boligmarkedet, og da man låner til en historisk lav rente, forventer vi fortsat fremgang, siger Ferran Font.
60,6 procent af lånene blev optaget til en variabel rente på 2,42 procent i forhold til 3,15 procent på fastforrentede lån.
- Den øgede likviditet, som vi ser på markedet nu, er sammenfaldende med økonomisk fremgang og stigende boligpriser, hvilket forklarer, hvorfor banker er mere interesserede i at yde lån, siger Beatriz Toribio fra ejendomsportalen Fotocasa.
Risikoen for en ny boble, som den vi oplevede i starten af det nye årtusind, er ifølge hende minimal, eftersom der er stram kontrol med finansieringen.
Men vi skal dog være meget opmærksomme på de kraftige prisstigninger, vi har oplevet i nogle byer og i de vigtigste turistområder, siger hun.
Kan måske også interessere dig
Myter og fakta om husbesættelser
Husfredskrænkelse eller ulovlig besiddelse: Sådan skelner det spanske retssystem mellem besættere.
LA VUELTA: Hviledag - Kendt for sin elegante scenefremtræden - Skilsmisse som afgørende vendepunkt - Gigantisk passagertal i lufthavnen - (åben for alle)
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Oplev 'Løvernes Konge'-klipper i Spanien
VIDEO: Kongens Klippe findes flere steder i Spanien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















