Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Børnenes absolutte favoritdag - også noget for voksne

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 04/01/2023 - 07:00

Rejser & oplevelser

Find en bar langs ruten i god tid.

I morgen er en af årets vigtigste aftener i stort set alle spanske byer, når de tre konger ankommer. 

---

Vil du på tur med dansk guide i Málaga? Læs mere her

---

Helligtrekonger foregår med kæmpestore optog igennem byernes gader, hvor forskellige figurer og udklædte børn og voksne vinker og kaster slik til ungerne rundt omkring på gaderne. 

Husk en pose til børnene, så de har noget til de mange stykker slik, der kastes på ruten.

I Madrid bliver der smidt godt 2.400 kilo slik efter to års tvungen pandemipause. Paraden i hovedstaden begynder klokken 18:30 på Plaza de San Juan de la Cruz og slutter omkring klokken 20:30 på Plaza de Cibeles, hvor de tre vise mænd vil snakke til alverdens børn, skriver byrådet i en pressemeddelelse. 

Konger har opgraderet kamelerne til en helikopter

I Fuengirola, Málaga, landet kongerne traditionen tro med helikopter på sportsanlægget Elola de Fuengirola klokken 16:00. Optoget starter så en time senere fra Calle Mallorca i El Boquetillo-kvarteret og slutter omkring klokken 21:30 på Avenida de Los Boliches.

Sne og ski kan også bruges som kongetransport

Paraden i Torrevieja starter klokken 17:00 fra Paseo Vista Alegre, og i La Mata starter den klokken 18:30 fra Avenida de los Europeos.

På skiresorterne rundt omkring kommer kongerne på ski, mens de andre steder ankommer med båd. Der er masser af sjove variationer rundt omkring. 

Udklædte børn er med på de flotte vogne

Find programmet for dit nærområde ved at google "cabalgata de Reyes" + din by.

Ligesom ved Semana Santa/påske og feria/byfest skal man forvente store menneskemængder i de fleste byer, så lad bilen blive hjemme og brug offentlig transport.

Paraderne er fabelagtige, festlige, farverige og utroligt larmende. Det anbefales at komme i god tid og finde en bar eller restaurant langs ruten, så man kan sidde og nyde optoget med albuerum og et godt glas vin. 

Bycentrene vil være fyldt, og det vil barer og restauranter også være.

I de større byer vil mange butikker holde åbent indtil klokken 23:00 eller endnu senere, så de glemsomme kan nå de sidste julegaver. De bliver nemlig givet torsdag morgen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.