Brand er endelig stabiliseret
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 28/07/2016 - 11:04
Krimi og katastrofe
KATASTROFE: Nu er omkring 1.600 hektar brændt ned, og brandfolkene knokler døgnet rundt for at få bugt med kæmpe skovbrand. Klokken 12:20 melder myndighederne endelig branden for stabiliseret. Godt gået, bomberos!
Skovbranden, der brød ud mandag i Artana, Castellón, er fortsat ude af kontrol. Der kommer mere og mere styr på den, men den er fortsat aktiv og endnu ikke officielt meldt under kontrol.
Opdateret klokken 12:20: Branden meldes stabiliseret. Så venter vi bare på, at den bliver meldt 'under kontrol' og endelig 'slukket'. I øjeblikket arbejder syv fly og 100 brandfolk på jorden.
Husk at like vores facebookside
Efter sigende skulle der ikke længere være synlige flammer, og røgen kan ikke ses så langt væk fra længere.
Den hurtige indgriben af de næsten 500 brandmænd, reddere og militærfolk allerede mandag fik man hurtigt forhindret flammerne i at nærme sig to nærliggende urbanisazioner i kommunerne Tales og Onda, hvor nogle beboere evakuerede deres hjem som en præventiv foranstaltning.
Over 30 fly og helikoptere har knoklet mod flammerne
Myndighederne mistænker, at nogle unge mænd har startet branden på en nedlagt svinefarm. Læs mere om det her og se flere billeder og video
Fire skadede brandfolk
I går formiddag blev det meldt ud, at der på det tidspunkt var ødelagt lige under 1.400 hektar skov, og deraf er halvdelen i den smukke naturpark Serra d'Espadà.
Omkring 30 fly arbejdede med slukningsarbejdet fra luften, og en overgang blev havnen i Castellón lukket, så de store rød-gule fly havde god plads til at fylde bugen med vand.
I alt fire brandfolk har fået behandling for røgforgiftning.
Koordineringsfly besigtiger skaderne
Omkring klokken 21:30 onsdag aften trak helikoptere og fly sig tilbage fra slukningsarbejdet, da de desværre er helt afhængige af dagslys. På jorden fortsatte omkring 200 brandfolk med at knokle natten igennem.
Trods den massive indsats lyder tallet nu på 1.600 hektar nedbrændt skovområde, ifølge Lasprovincias.es
Pressemøde til middag
GVA112 advarer igen i dag på twitter om, at der trods gårdsdagens regn og lille fald i temperaturerne fortsat er ekstrem brandfare, så alt hvad der bare minder om åben ild eller maskiner, der måske kan sende en gnist af sted er strengt forbudt.
Lige nu arbejder omkring 300 brandfolk fra jorden, mens seks fly forsøger at få kontrol over branden fra luften.
Klokken 11:30 torsdag afholder brandmyndighederne et koordineringsmøde for at vurdere udviklingen i branden og slukningsarbejdet.
Klokken 12 bliver der afholdt et pressemøde, hvor vi får lidt mere at vide om, hvordan situationen er i dag.
Spanien i Dag følger udviklingen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.