Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Brand stabiliseret

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 11/04/2016 - 11:33

Krimi og katastrofe

SKOVBRAND: Flere evakueret fra brand, der stadig ikke er under kontrol. Et menneske var angiveligt skyld i branden.

Branden i Cala Tuent i den mallorcanske by Escorca, som har brændt mere end 13 hektar fyrreskov og krat, er endelig meldt stabiliseret.

Den er fortsat ikke under kontrol. Det skriver Diariodemallorca.es

Brandfolkene på jorden har knoklet, siden branden brød ud kort efter klokken 18 søndag, og nu - med dagslyset - er der endelig blevet sat fly ind i slukningsarbejdet.

Skovbranden er altså stabil, men stadig på alarmniveau 1, rapporterer det lokale institut, Instituto Balear de la Naturaleza, Ibanat.

Over 40 brandfolk har knoklet side om side natten igennem.

Mistede kontrol over tilladt brand

Kilder fra alarmcentralen har bekræftet til Diariodemallorca.es, at det ikke var nødvendigt at evakuere nærliggende hjem.

Samme kilder bekærfter ifølge mediet, at ilden stammer fra en autoriseret brand, der kom ud af kontrol. Der var altså givet tilladelse til branden, men personen eller personerne mistede kontrollen over den.

I nogle regioner kan en tilladelse blive annulleret med tilbagevirkende kraft. Det vil sige, at selvom du på forhånd har fået tilladelse til at afbrænde eksempelvis haveaffald, risikerer du stadig straf, hvis det går galt.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.