Brand fortsat ikke under kontrol
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 06/09/2016 - 11:29
Krimi og katastrofe
VIDEO: Pyroman bag brande i Alicante er stadig på fri fod, og samtidig opstår der skovbrand i Mijas og på ferieø.
Omkring 1.4000 turister og fastboende er evakueret fra populært kystområde i Valencia, og adskillige huse er brændt ned efter påsatte brande i Jávea, Alicante.
OPDATERET: Tirsdag formiddag melder myndighederne ud, at man nu arbejder under 'favorable forhold'.
Det er trinnet umiddelbart inden, at branden meldes stabiliseret - det vil sige, at den er 'flammeløs', og man har en vis form for styr på den, uden dog at have den under kontrol. Næste melding, vi venter på, er 'under kontrol', hvor branden er 'røgfri', hvorefter så det sidste trin er 'slukket'.
Guardia Civil oplyser nu, at man har indledt en menneskejagt på en trio, man mistænker for at stå bag brandene. Nogle medier beskriver, er det er tre unge, men det er endnu ikke bekræftet.
Talrige villaer, der er beboet af udlændinge, er på den ene eller den anden måde påvirket af branden i områder, hvor boligerne koster op til over over 400.000 euro.
Håbet var, at branden ville være under kontrol i går, men det håb blev slukket, da vinden skiftede retning, og ilden blev stadigt mere aktiv. Det resulterede i tre nye brande i Montgó, Benitatxell og Bolulla.
Det er et meget populært turistområde, der er omringet af flammer
Fra morgengryet var der igen 11 fly og helikoptere til at slukke skovbranden i det nordlige Alicante, mens de over 500 mennesker på jorden har knoklet natten igennem for at få branden under kontrol.
På den positive side har flere familier fået lov til at vende tilbage til deres hjem tirsdag formiddag.
Forskellen er til at få øje på! "Det smerter mig hjerte", skriver Luci Boom på twitter:
Qué dolor d corazón #Granadella pic.twitter.com/CEidLfNuPb
— Luci Boom (@luciboom00) 5 September 2016
Oversigt over de evakuerede områder
Sådan ser det ud fra en af brandflyene:
3 #foca del #43Grupo ayer. 134 descargas de agua sobre el #IFBenitatxell @EjercitoAire pic.twitter.com/PRgWALhRaW
— InfoEmergencias (@InfoEmerg) 6 September 2016
Store tab
Ifølge myndighederne blev 1400 mennesker evakueret fra områderne i Benitatxell og Jávea. Flere hundrede har måtte flygte fra deres hjem og være nødsaget til at overnatte på skoler og gymnasiet.
Flammerne er faretruende tæt på boligerne
Branden har været ekstremt omfattende og spredt sig til mere 350 hektar, udtaler myndighederne. Derudover er der indtil videre information om, at 20 huse er brændt ned.
Røgen var så tyk, at det lignede en massiv regnbyge på satellit-billedet
Brandmændene beretter om, at branden har været ekstra vanskelig grundet de høje temperaturer og lave fugtighed.
Og det hjælper ikke på situationen, at temperaturen kan komme op på 43 grader i dag.
Der er - forståeligt nok - blevet lukket for al strøm i de berørte områder
Her kan du se en såkaldt 'time-lapse' af røgudviklingen fra branden i går fra klokken 14:30 til 19:
Skyldige bag
Myndighederne sagde fra start, at brandene var påsatte, da de alle begyndte på samme tid.
- Det er miljø-terrorisme, som ikke blot udgør en kæmpe fare for vores natur, men som direkte truer menneskeliv, siger Ximo Puig, formand for den regionale regering i Valencia.
Time-lapse video of the Javea fire from 2:30 p.m. to 7 p.m. today, via @santivalleys. #IFBenitatxellpic.twitter.com/queC8TyAhp
— The Spain Report (@thespainreport) 5 September 2016
Myndighederne er ikke i tvivl om, at en pyroman påsatte de tre brande søndag
To teenagere er tilbageholdt og mistænkt for brandene.
Anonyme kilder har fortalt Euroweeklynews.com, at de mistænkte har fortalt, at de blev betalt for at påsætte brandene. Det er dog ikke bekræftet endnu.
Brand i Mijas
Det har været en lang og tør sommer, så at der er frygteligt stor brandfare, kommer ikke bag på nogen. Alligevel bliver man forskrækket, når det sker, og i går var det ikke kun i Alicante, at brandfolkene knoklede. Los Bomberos i Mijas, Málaga, fik også pludselig travlt.
Klokken 17:50 blev der erklæret skovbrand i området Las Vertientes i Rieviera del Sol:
Declarado #incendio en #Mijas, zona Riviera del Sol, actuando en la zona. pic.twitter.com/yIovwF4mfn
— BOMBEROS DE MIJAS (@bomberosdemijas) 5 September 2016
Brandfolkene rykkede lynhurtigt ud både fra luften og jorden, og allerede klokken 18:55 blev branden meldt under kontrol og endeligt klokken 21:30 blev den meldt for slukket. I alt blev 1,1 hektar brændt.
Brand på Menorca
Også på Menorca i området Coves Noves er den gal, hvor der udbrød skovbrand klokken 2:15 i nat, og den bredte sig hurtigt i den stærke vind med vindstød på op omkring 50 km/t.
Indtil videre er 35 hektar og en bolig gået op i røg, mens omkring 600 personer måtte evakueres - heraf har de fleste tilbragt natten under åben himmel på stranden. Flere end 70 mennesker har fået røgforgiftning.
Læs mere om da branden startede i Jávea her.
Spanien i dag følger brandens udvikling. Følg med her på hjemmesiden eller på vores facebookside.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.