Campister reddede hinanden
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 10/02/2016 - 10:46
Krimi og katastrofe
BILLEDSERIE: Campingvogne og biler blev ædt af flammerne, mens campister reddede hinanden. Nu er der anslået en pris for skaderne.
Flere familier mistede deres ferie-bolig søndag, da en brand i en frituregryde bredte sig med lynets hast.
Røgen kunne ses langt væk fra
Branden fandt sted på El Berriel-campingpladsen i turistområdet Maspalomas på Gran Canaria. Omkring 150 mennesker blev evakueret fra området, da branden hurtigt bredte sig fra den ene campingvogn, hvor branden opstod.
I alt brændte seks campingvogne fuldstændig ned og fire biler. Den ene bil var splinterny.
Campisterne reddede hinanden
Branden var meget voldsom, og det var et sandt mirakel, at ingen mennesker kom til skade.
- Ingen kom til skade takket være den hurtige koordinering blandt campisterne, siger en chokeret, men også lettet campingleder, Juan Perez.
Han er dog godt klar over, at det ikke bliver noget billigt efterspil.
- Branden på campingpladsen har forårsaget skader for op til omkring 80.000 euro, siger han.
Opstået i køkken
Branden startede klokken 15:15 søndag, da et ungt par i en campingvogn havde fyret op i frituregryden for at lave nogle pommefritter. Det gik hurtigt helt galt, og de voldsomme flammer spredte sig hurtigt til biler og campingvogne i nærheden.
Der dannede sig en kulsort røgsøjle, som kunne ses på flere kilometers afstand.
To gasflasker sprang i luften. Den ene blev slynget over 50 meter væk, så det var ganske voldsomt.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.