Brandmand redder teenager
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 14/03/2016 - 12:34
Samfund og Politik
SAMFUND: Han bruger sin eneste ferie på at hjælpe mennesker i nød. Senest har brandmanden reddet en dreng for at fryse ihjel.
42-årige Miguel Fernandez har valgt at tilbringe sin ferie langt væk fra sin hjemby Santiago de Compostela, og det er ikke solseng og afslapning, der trækker.
Frem for at slappe af og nyde sin ferie på en måned i den galiciske by hjælper han mennesker i flygtningelejren Idomeni ved den græsk-makedonske grænse.
Hans beslutning har så sandelig været en god en af slagsen.
Sammen med sin makker Patricia Velencsics, der er en østrigsk frivillig, reddede han en teenager, der var ved at fryse ihjel.
Ville ikke vågne
Fernandez fortæller til thelocal.es, at ”de fik øje på en ung fyr, der ikke var ældre end 17-18 år, som sov udenfor og tydeligvis havde prøvet at lave et bål for at holde varmen.”
- Derefter satte vi et telt op til ham og prøvede at vække ham, men han reagerede ikke. Da vi tjekkede hans puls, var den virkelig svag, og det gik op for os, at der var noget galt, forklarer han.
- Patricia og jeg fik ham ind i nød-teltet med det samme, og lægerne var i stand til at redde hans liv. De sagde, at han havde ekstreme forfrysninger.
Efterfølgende mistede de desværre kontakten til teenageren, fordi de havde travlt med at hjælpe andre mennesker.
- Jeg ville rigtig gerne vide, hvor han er nu, og hvis han er lykkedes med at krydse grænsen, ønsker jeg ham alt det bedste, siger han.
”Gør en forskel”
I samme omgang fremhæver Miguel Fernandez, at selv den mindste hjælp gør en forskel.
- Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at de her immigranters liv virkelig er i fare, og jeg vil gerne opfordre folk til at hjælpe. Det gør en kæmpe forskel, siger han.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.