Broudvidelse får international pris
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 06/09/2019 - 07:15
Fly & trafik
VIDEO: Puente de Rande blev udvidet med to spor uden på den eksisterende bro, og i hele byggeperioden fungerede trafikken normalt.
Broen Puente de Rande går over fjorden La Ría de Vigo i Pontevedra-provinsen i Galicien og udgør en del af AP-9 motorvejsstrækningen.
Imidlertid var dens kapacitet med i alt fire vejbaner blevet for lille til trafikbelastningen på to millioner biler om året, og det blev besluttet at udvide den med ekstra to vejbaner.
Et fantastisk projekt der ville svare til, at der blev bygget ekstra vejbaner ved siden af de eksisterende på Storebæltsbroen i Danmark.
Puente de Rande før udvidelsen i 2015
Puente de Rande i dag
Onsdag holdt IABSE, International Association for Bridge and Structural Engineering, sin årlige konference i New York, hvor Puente de Rande som første finalist modtog OSTRA-prisen for ‘Outstanding Structure’.
Byggearbejdet startede i februar 2015 og var færdigt den 30. december 2017. Prisen var 191,6 millioner euro.
Byggearbejdet er blevet udført i tæt samarbejde mellem Udviklingsministeriet, koncessionshaveren Audesa og Trafikdirektoratet.
Hvordan kunne udvidelsen lade sig gøre?
Jeg har fundet to forskellige videoer. Den første er kort og illustrerer meget fint, hvordan det fantastiske byggearbejde er blevet gennemført.
Den anden er noget længere, men viser i detaljer, hvordan pylonerne blev forstærkede og de enkelte nye vejbane-elementer blev monteret.
Begge videoer har spansk tale, men billederne taler for sig selv.
Video 1
Varighed 3:15
Video 2
Varighed 13:40
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.