Camping-brand i Benidorm
Skrevet af Simon Koefoed Toft, tor, 25/05/2017 - 10:57
Krimi og katastrofe
BILLEDSERIE: Handicaphjælper blev forbrændt, da gaskomfuret eksploderede midt i madlavningen og startede en voldsom brand.
Flere end hundrede turister måtte i går eftermiddag evakueres fra campingpladsen “El Racó de Benidorm”, da en kraftig brand brød ud.
Flere campingvogne og biler brændte fuldstændig ud, før brandvæsenet fik flammerne under kontrol.
Det er varmt at være bombero (foto: Facebook - @BenidormAllYearRound)
Gasflaske
Ifølge avisen Diario Información startede branden i køkkenet af en campingvogn, hvor en 48-årig kvinde var i gang med at lave mad til vognens ejer, der er handicappet.
Mens den 48-årige handicaphjælper forberedte maden, eksploderede campingvognens gasflaske pludselig. Hun bliver fortsat behandlet for sine forbrændinger, der dækker ni procent af hendes krop.
11 brandmænd og fire brandvogne blev sendt til branden (foto: Facebook - @BenidormAllYearRound)
Campingpladsens ledelse har meldt ud, at den er i gang med at finde alternativ beboelse til den handicappede person, hvis campingvogn helt forsvandt i flammerne.
Flammerne spredte sig hurtigt til andre campingvogne og biler, som stod parkeret i nærheden. I alt er fire vogne og tre personbiler brændt ud.
Branden startede ved 16:30-tiden og var slukket igen klokken 19:00 (foto: Twitter - @BombersAlacant)
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.