Certifikat skal stoppe pædofile
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 30/05/2016 - 01:00
Samfund og Politik
SAMFUND: Biskop kræver, at præster og munke skal dokumentere, at de har ikke begået seksuelle overgreb mod børn. Lidt ligesom vi kender det fra Danmark med børneattest.
Sager om pædofili blandt biskopper og præster i Spanien har været et kæmpe problem, men nu ser der endelig ud til blive gjort noget ved det.
Juan Piris Frigola, der er biskop i kirkesognet i Lleida, Catalonien, kræver nemlig, at alle præster i sognet skal have et 'anti-pædo-certifikat', skriver The Local.
Dokumenterer rent mel i posen
Det er et stort skridt, at annonceringen om at rydde op i de forfærdelige hændelser kommer fra et medlem af den katolske kirke og ikke en udestående kritiker.
Enhver i Spanien kan ansøge om certifikatet kaldet Certifikatet for Seksuelle Lovovertrædelser. Et dokument, der beviser, at indehaveren aldrig har begået en seksuel forbrydelse.
Det kan erhverves via regeringens hjemmeside, og personer der arbejder med børn skal altid have det på sig.
A la dansk børneattest
Initiativet er lig det, vi kender for Danmark, når en ny pædagog for eksempel ansættes og skal arbejde med børn under 15 år.
Her indhenter myndighederne en børneattest, der dokumenterer, at den respektive person ikke har begået overgreb mod børn.
Rammer mindst 600
Anmodningen fra biskoppen af Lleida vil påvirke mindst 80 præster og 100 munke samt 400 frivillige, der arbejder med børn.
Biskoppernes kontor har erkendt, at det tal kunne være meget højere, da det ikke var sikker på, hvor mange frivillige der arbejder med aktiviteter i hver kirke, skriver El Periódico.
I september er der deadline for at opgive de nødvendige dokumenter for at kunne få 'anti-pædo-certifikatet', og der vil det endelig antal være kendt.
Sognet i Lleida regner med, at ”mindst 600 mennesker” vil være påkrævet at skaffe certifikatet.
Mange misbrugs-sager
Den katolske kirke i Spanien har været indblandet i en lang række sexmisbrugs-skandaler i løbet af de seneste par år.
Tolv præster blev anholdt i Granada i 2014 for at have misbrugt en messedreng, men anklagerne blev droppet mod 11 af de 12 tiltalte, fordi forbrydelserne gik under forældelsesfristen.
I oktober 2015 annoncerede Vatikanet, at de lukkede en efterforskning om misbrug på en skole i Nordspanien styret af den romersk-katolske organisation, Opus Dei, på grund af mangel på beviser.
Indførelsen af certifikatet i Lleida er bare et lille skridt på vejen, der dog forhåbentlig kan inspirere andre kirkesogne til at gøre det samme.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.