Chipper børn på stranden
Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, fre, 24/07/2015 - 11:00

Samfund og Politik
SAMFUND: Kommune erstatter højttalere med chips – altså ikke den fedtede snack.
Castellón Kommune har besluttet at takle problemet med ulykkelige, bortkomne børn på stranden på en alternativ måde.
Det skriver Elpais.com
Strand-armbånd hjælper familiens mindste til lynhurtigt at blive genforenet med sine forældre.
I det banebrydende projekt udleverer myndighederne elektroniske armbånd med chip, der indeholder forældrenes kontaktoplysninger. Ingen data er synlige udadtil i henhold til loven om databeskyttelse og privatlivets fred.
Slut med bøvl og bekymring
Den nye ordning har til formål at få bortkomne børn tilbage til deres familier på rekordtid.
Hver dag bliver to til tre børn i alderen seks til ti år væk fra deres forældre på strandene i Castellón, så der kan spares både en masse tid, bøvl og bekymring.
Formand for det lokale strandudvalg, Patricia Puerta, siger, at det er første gang, man forsøger sig med den slags på strandene langs kysten.
Allerede 60 udleveret
Armbåndet indeholder en kode eller et registreringsnummer tilknyttet en kontaktperson, og kun myndighederne kan få adgang til oplysningerne.
Inés Casanova, som arbejder for det lokale turistråd, siger, at der ind til videre er udleveret 60 armbånd.
Armbåndene er udstyret med såkaldt 'Near Field Communication'-teknologi, som gør det muligt at overføre data mellem mobile enheder.
Efter at ordningen er blevet afprøvet i Castellón, er det planen at den skal udvides til andre populære strandområder.
Kan måske også interessere dig
Spanien skal reducere EUs afhængighed af sjældne jordarter
Syv miner i Spanien skal styrke Europas råstofsikkerhed.
Kæmpe ballade på fly i Valencia - passagerer måtte smides af flyet
Konflikt mellem franske unge og jødiske passagerer fører til aflysning af flyvning i Valencia.
Er du til gastronomi, så hedder det Alicante i år!
Alicante er Spaniens gastronomiske hovedstad i 2025. Lær de mest typiske retter at kende.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.