Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Cimber endeligt ude af danske hænder

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 24/01/2017 - 11:20

Fly & trafik

FLY: Navnet Cimber, Cimber-Sterling har brændt sig fast hos Spaniens-danskere på godt og ondt.

Nu er det officielt: efter en langstrakt forhandlingsproces sælger SAS Cimber til irske City.Jet. Det fremgår af en presemeddelelse fra SAS i dag

Læs også: Nostalgisk tilbageblik på en fødselsdag

Aftalen betyder, at CityJet den 31. januar overtager flyselskabet Cimber. Den nuværende såkaldte wetlease-aftale med CityJet, hvor selskabet både leverer fly og besætning, vil blive forlænget med tre år, og samtidig vil der blive indgået en ny seksårig wetlease-aftale, således at SAS samlet vil have 22 fly med besætninger i drift fra det irske flyselskab. Det indebærer blandt andet, at CityJet skal bestille op til 10 fabriksnye fly.

- Salget af Cimber er på linje med vores strategi om at forenkle og fokusere SAS’ egen produktionsplatform. Takket være synergier mellem CityJet og Cimber sænkes produktionsomkostningerne yderligere, hvilket er en forudsætning for at opretholde og udvikle regionale ruter til fordel for SAS’ kunder, udtaler koncernchef Rickard Gustafsoni presemeddelelsen

Tab

SAS købte i februar 2015 Cimber A/S fra ejerne i Sønderborg, men selskabet har tilsyneladende ikke fået det optimale ud af den nye ejerkonstruktion. Cimber er specialist i regionale flyvninger og selskabets fly har været benyttet på vegne af SAS til de korte ruter i Skandinavien og Nordeuropa, skriver check-in.

Ved det kommende salg af flyene, der vil ske fra andet halvår 2017 og frem til udgangen af første halvår af 2018, skal disse være i den rette vedligeholdelsesmæssige stand, hvilket der skal bruge penge på. Blandt andet derfor forventer SAS, at salget af Cimber vil få en negativ engangseffekt i det indeværende regnskabsår på omkring 20 mio. svenske kroner.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.