Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hot, hot, hot

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 06/08/2019 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Vejrguderne sender lige kviksølvet endnu et nyk opad, og det sender i alt 18 provinser i forhøjet alarmberedskab i dag.

Stabilt vejr med masser af solskin til stort set hele landet, men nogle steder betyder det, at man nok skal holde sig væk fra den værste middagshede.

Det advares om høje temperaturer i de østlige af halvøens indre egne og på De Baleariske Øer.

I alt er 18 provinser i forhøjet alarmberedskab på grund af høje temperaturer.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Til det meste af landet forventes overvejende letskyet eller klar himmel. 

Resterne af en Atlanterhavsfront vil imidlertid lave lidt ballade på den nordlige del af halvøen med gradvist tiltagende skydække og nedbør, hvilket er mest sandsynligt i dagens anden halvdel i Galicien og det vestlige Cantabrien. Det kan også give lidt tordenvejr. 

Nedbøren breder sig muligvis i slutningen af ​​dagen, men i en mere spredt form, til andre dele af Cantabrien og det nordlige Navarra. 

Der kan også komme nogle isolerede regn- eller tordenbyger i Pyrenæerne og De Iberiske Randbjerge. 

Generelt ventes der nogle skyer i den nordlige halvdel af fastlandet, og efterhånden flere skyer i bjergområderne rundt omkring i løbet af dagen. 

Perioder med lavthængende skyer i de tidlige timer over halvøens vestlige dele og i Baskerlandet. 

På De Kanariske Øer er det overskyet i perioder over de nordlige egne, og vi kan ikke udelukke nogen svag og lejlighedsvis nedbør om morgenen i de højtliggende områder.

Stigende dagstemperaturer i det sydlige Middelhavsområde, mens de falder i de indre, nordvestlige egne og få ændringer i resten. Varmest bliver det med 36 til 38 grader i ​​Ebro-dalen og Mallorca, men vi kan altså også komme over 40 grader lokalt i det sydøstlige, indre egne.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Letskyet til klar himmel bortset fra tåge eller tågebanker ved kysten.

Let stigende temperaturer, som er mest udtalt i Guadalhorce-dalen, hvor vi lokalt kan komme over 38 grader. I tal hedder det 30 til 38 grader og 21 til 23 i nat.

Let vind fra skiftende retninger, der i eftermiddag drejer vest eller sydvest og tager til i styrke på kysten.

Gran Canaria

I nord er der overskyet himmel i dagens første halvdel med mulighed for lidt let regn, opklaring ved middagstid og igen skyet sidst på dagen. I andre områder letskyet eller klart. Temperaturer med få ændringer på 22 til 26 grader.

Nordøstenvind, som er stærk i perioder om morgenen på sydøst- og nordvestkysten, mens der som vanligt kommer briser på sydvestkysten.

Alicante-provinsen

Generelt letskyet himmel bortset fra perioder på kysten med lavthængende skyer eller morgentåge. Let stigende temperaturer på 32 til 38 grader og omkring 22 i nat.

Let vind fra skiftende retninger dog overvejende fra syd, som i perioder frisker op til moderat på kysten.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.